Folketinget har ikke en opgørelse over de samlede omkostninger, som relaterer sig til EU’s retsakterEU-regulering udgør 60 procent af al regulering i Danmark
CEPOS-analyse viser, at nye EU-regler koster årligt danske virksomheder 12 milliarder kroner
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Nye EU-direktiver, som blandt andre Bæredygtighedsdirektivet og Arbejdstidsdirektivet, koster hvert år danske virksomheder milliarder af kroner i øget administration.
En ny analyse fra CEPOS viser, at alene de EU-direktiver, som Folketinget har implementeret i dansk lovgivning de seneste fem år, hvert år koster danske virksomheder 12 milliarder kroner.
Det svarer til 0,4 procent af Danmarks BNP.
Uden debat om virkningen
Jonas Herby, der er specialkonsulent i CEPOS, understreger, at der er tale om betydelige omkostninger, som påføres danske virksomheder, uden at vi i Danmark har haft en debat, om omkostningerne overhovedet står mål med gevinsterne.
- Samtidig er det ofte svært at se, at reglerne lever op til nærhedsprincippet, siger han og nævner som eksempel kravene om, at alle skal registrere deres arbejdstid...
Det er et krav, der forventes at koste virksomhederne mellem 1,0 og 2,4 milliarder kroner årligt i administration.
Kun det synlige af EU-isbjerget
De samlede omkostninger kan dog være langt højere end 12 milliarder kroner.
Opgørelsen dækker nemlig kun de cirka 0,4 procent af EU-retsakterne i perioden, der er implementeret i dansk ret gennem lovforslag i Folketinget, og for hvilke Folketinget systematisk får opgjort omkostningerne for erhvervslivet.
Mangler demokratisk debat
Hvad de resterende 99,6 procent koster, bliver ikke opgjort systematisk:
- Det er bekymrende, at Folketinget ikke har en opgørelse over de samlede omkostninger relateret til EU’s retsakter.
- Et samlet overblik over omkostningerne ville styrke den demokratiske debat om EU-reguleringen, der i dag udgør 60 procent af al regulering i Danmark, siger Jonas Herby.
