Faglig bod koster certificering til udenlandsk arbejdskraft
En virksomhed må ikke de seneste to år være idømt bod i Arbejdsretten eller faglig voldgift for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Det har krævet voldsomme armlægninger i regeringen internt - og det er heller ikke gået helt stille af mellem arbejdsmarkedets parter - at nå frem til den aftale, der blev præsenteret forrige mandag om mulighed for at hente mere udenlandsk arbejdskraft til danske virksomheder.
Aftalen er udformet som en ”overenskomstbaseret certificeringsordning”. For at kunne bruge aftalen skal virksomheden være omfattet af en overenskomst og være certificeret.
Er man det, kan virksomheden rekruttere arbejdskraft fra 16 tredjeverdenslande.
Faglig bod diskvalificerer virksomheder
Certificeringsordningen træder dog først i kraft, når det er vedtaget i Folketinget i løbet af efteråret.
At blive certificeret er ifølge TEKNIQ det første skridt for alle virksomheder, der vil være en del af den ny overenskomstbaserede certificeringsordning.
For at blive certificeret skal en virksomhed ifølge TEKNIQ:
* Være omfattet af en overenskomst og må kun ansætte udlændinge efter ordningen i stillinger, der er omfattet af disse overenskomster.
* Have valgt tillidsrepræsentation eller indgå en særskilt aftale med den relevante lønmodtagerorganisation om adgang til kontrol.
* Ikke i de seneste to år være pålagt bod i Arbejdsretten eller faglig voldgift for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft.
* Vedlægge en serviceattest udstedt af Erhvervsstyrelsen eller tilsvarende dokumentation.
* Have været i drift i minimum to år og have aflagt årsrapport.
Virksomheden skal desuden leve op de betingelser, som allerede i dag gælder for certificering til brug af fast track-ordningen.
ID-kort tidligst fra 2028
Når virksomheden er blevet certificeret, kan man rekruttere arbejdskraft fra de 16 tredjeverdenslande i ordningen:
- USA, Storbritannien, Singapore, Kina, Japan, Australien, Canada, Indien, Brasilien, Malaysia, Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Ukraine og Moldova.
Et andet af ordningens initiativer er et krav om ID-kort på alle medarbejdere på bygge- og anlægsprojekter, hvor anlægssummen er over 100 millioner kroner.
Kravet træder dog tidligst i kraft fra 2028, alternativt i 2030, alt efter hvilken ID-kortløsning branchen vælger.
