Håndværkerfradrag giver mere papirnusseri

Ved blandede opgaver skal håndværkeren inddele både opgaven som arbejdslønnen i adskillige dele

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Det er ingen hemmelighed, at Dansk Håndværk længe har arbejdet for at få håndværkerfradraget tilbage på Finansloven. Og denne gang lykkedes det, om end i en MEGET skrabet udgave

Fradraget gælder dog kun bestemte områder indenfor klimasikring og energioptimering, og det er kun for arbejdslønnen vedrørende den del af opgaven, der er dækket af håndværkerfradraget.

Ved blandede opgaver skal håndværkeren sørge for at inddele såvel opgaven som arbejdslønnen i adskillige dele. Og så er der politikere, der TALER om at mindske det administrative bøvl

Stor og dyr opgave
- Det er dog ikke noget nyt at håndværksmestrene skal bruge tid på nye regler og opgørelser, for branchen har i 23 år levet med konstant skiftende krav, dækningsområder og beløbsgrænser, siger direktør Morten Frihagen i Dansk Håndværk.

Han ønsker først og fremmest, at fradraget bliver permanent for en længere årrække, ligesom fradragets størrelse bør variere efter opgaverne og deres vigtighed.

– For den enkelte borger er energiforbedring af boligen en stor og dyr opgave. Hvis fradraget skal have effekt her, bør det derfor være relativt højt – eksempelvis 40.000 kroner om året. Og vil man fastholde fradrag for eksempelvis rengøring og børnepasning, kan det beløb fortsætte på knapt 12.000 kroner, siger Morten Frihagen.

Håndværkerfradragets omtumlede tilværelse:
• 2011: Håndværkerfradraget bliver indført for første gang.

• 2012 / 2013 årsskiftet: Håndværkerfradraget stopper efter den nye regering er kommet til.

• 2013 februar / marts: Efter blot tre måneder overvejer regeringen at genindføre håndværkerfradraget.

• 2013 april: Håndværkerfradraget bliver genindført, så det gælder for 2013 og 2014 og ændres så det bl.a. også gælder fritidsboliger – dog med et lavere fradrag.

• 2014 januar: Tal fra Danmarks Statistik viser, at der er blevet mindre sort arbejde.

• 2014 / 2015 årsskiftet: SR-regeringen afskaffer ordningen, fordi de ikke mener, at ordningen giver det antal jobs, som man håbede.

• 2015 forår: Venstre lover at genindføre håndværkerfradraget frem til 2018.

• 2015 sommer: Venstre kommer i regering og genindfører Håndværkerfradraget med tilbagevirkende kraft for hele 2015.

• 2015 / 2016: Ordningen ændres igen fra årsskiftet, idet Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti samt SF og Alternativet har indgået et bredt forlig og genindfører håndværkerfradraget, så det i 2016 kun gælder visse opgaver, bl.a. energirigtige renoveringer og klimasikring.

• 2016 / 2017: Ordningen ændres for perioden, så der gives fradrag for bl.a. energirådgivning.

• 2018: Fradraget gøres “permanent” og udvides til også at dække installation af tyverialarm. Til gengæld fjernes fradragsretten for energirådgivning, der blev indført med virkning i 2016 og

2017, ligesom fradrag for klimasikring af yderdøre og vinduer og fjernelse af asbest bortfalder.

• 2019 november: Politisk debat signalerer, at håndværkerfradraget kan blive afskaffet til nytår.

• 2020: Beløbsgrænserne ændres igen.

• 2021: Loftet for fradrag bliver ifb. med coronapandemien hævet til 25.000 kr. I 2020 var beløbsgrænsen 12.500 kr.

• 2022: Håndværkerfradraget bliver “endeligt” afskaffet 1. april 2022 med finanslovaftalen i december året forinden.

• 2022 oktober: De borgerlige partier lover, at de vil genindføre håndværkerfradraget, hvis de danner regering efter valget.

• 2024 november: SVM regeringen genindfører håndværkerfradraget fra 2025 med finanslovsaftale – igen med et nyt grundlag for fradrag og beløbsgrænser.