Latrinær aftale mellem Folketinget og AP Møller Fond tilsidesætter almindelig lov og ret

Flertal i Folketinget benytter lovfinte til at sætte de almindelige demokratiske beslutningsprocesser ud af spillet ved etableringen af informationscenter på Nyborg Slot

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Debatten om modernisering af Danehof-slottet i Nyborg har fremkaldt voldsomme reaktioner, og ikke mindst da Fredningsnævnet i første omgang underkendte projektet og dermed gav kritikerne ret.

Det fik imidlertid AP Møller Fonden, der ville støtte projektet med 80 millioner kroner, til at true med at trække tilsagnet tilbage, og for at stække Fredningsnævnet har regeringen i stedet fremsat en anlægslov for udstillingsprojektet, hvor de demokratiske spilleregner sættes ud af funktion.

Al magt overgår til Kulturministeriet.
Ifølge anlægsloven skal der anlægges en partiel ringmur mod øst og mod syd. Man fjerner den gamle bro mellem Slotsholmen og Biblioteksholmen og etablerer en ny bro i stedet for den gamle.

Vagttårnet midt på den østlige fløj skal restaureres og forhøjes, og så ”bearbejdes landskabet” på Slotsholmen og brinkerne omkring slottet, herunder regulere beplantningen og etablere en slotsgård.

AP Møller Fonden stillede 17 krav
Sagen har fået Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti til at spørge den fungerende kulturminister om det korrekt, ”som Politikens Byrummonitor har afdækket gennem aktindsigt”, at direktøren for A.P. Møller Fonden stillede 17 krav om projektets påbegyndelse inden 12 måneder mod en samlet donation til Kulturministeriet på 80 millioner kroner.

Ifølge artiklen stillede A.P. Møller Fonden 17 krav for at donere de 80 millioner, og Mikkel Bjørn vil derfor vide, om det er årsagen til, at kulturministeren fremsatte en anlægslov for Nyborg Slot, i stedet for frem for at lade sagen køre under almindelig, eksisterende lovgivning på området.

Ministeren erkender, at ”et vilkår som det nævnte indgik i A.P. Møller Fondens tilsagn", hvilket hun "opfatter som sædvanligt”.

Europa Nostra protesterer
Det har fået mange organisationer med bygningsbevarelse som formål til at protestere.

Formanden for den almennyttige organisation, Kultur & Arv, der arbejder for at fremme respekten for vores overleverede kulturarv, Frederik Siemssen, gør blandt andet Folketingets Kulturudvalg opmærksom på, at Nyborg Slot i sin nuværende udtryk er nomineret til en plads på ”Europa Nostras! liste over Europas mest truede kulturarv.’

Europa Nostra, der er hjemmehørende i Haag og Bruxelles, regnes for den stærkeste
kulturarvsstemme i Europa, og der har man blandt andet påpeget, at projektet på Nyborg Slot er “et skoleeksempel, på hvordan man ikke bør gøre.”

Brud på retsstatsprincippet
Europa Nostra er bekendt med, at Folketinget er i færd med at vedtage en særlov, som normalt anvendes til at tillade anlægsarbejder på vital infrastruktur.

Formålet md særloven er at gennemtvinge opførelsen af det foreslåede informationscenter ved Nyborg Slot, trods det faktum, at projektet tidligere er blevet afvist af det officielle klagenævn:

- Efter vores opfattelse vil dette udgøre et alvorligt brud på retsstatsprincippet, da denne sag ikke berettiger til at tilsidesætte den danske lovgivning om kulturarvsbeskyttelse eller til at give øgede beføjelser til de udøvende myndigheder, påpeger Europa Nostra.

Skånsomme alternativer
Byggeprojektet koster nu samlet 472 millioner kroner, hvortil kommer 68,4 millioner kroner til et formidlingsprojekt i den restaurerede vestfløj.
Europa Nostra nævner, at der findes skånsomme og bæredygtige alternativer til at bygge:
- Konkret kan anvendes en ikke-fredet grund på 4.000 kvadratmeter² lige sydvest for slottet, eller man kan anvende den gamle politistation lige over for slottet, der rummer mere plads end de ønskede 2.000 kvadratmeter og allerede er stillet til rådighed for museet,, forklares det.

Henvendelsen fra Europa Nostra slutter:
- Hvis sagen gennemføres, vælger man med åbne øje og mod bedre vidende den mest invasive, uopretteligt ødelæggende, mindst bæredygtige, men samtidig ubestridt dyreste løsning.

- At skatteyderne skal hænge på en ekstraregning, når det samlede projekt over årene er gået fra cirka 200 millioner kroner til snart en halv milliard kroner, må være op til politikernes samvittighed….