Metro koster staten mange milliarder kroner
Alene de allerede besluttede metroplaner koster enormt milliardbeløb. Men i København er der yderligere planer på vej
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Ole Birk Olesen (LA) har bedt transportminister Thomas Danielsen (V) oplyse, hvor stor en andel af anlægsudgifterne til den nuværende metro og den kommende metrolinje til Lynetteholm bliver betalt af henholdsvis Københavns og Frederiksberg kommuner - og af staten.
Ministeren oplyser blandt andet, at ejerforholdet i Metroselskabet fordeler sig med 41,7 procent til staten, 50 procent til København og 8,3 procent til Frederiksberg.
Staten betaler over 16 milliarder yderligere på 35 år
Samlet har staten frem til 2025 indskudt værdier til anlæg af metro for 12,8 milliarder kroner, hvortil kommer, at staten har forpligtet sig til i 35 år årligt at udbetale i gennemsnit 476 millioner kroner til Metroselskabet. Det svarer til cirka 16,6 milliarder kroner.
Samlet udgør værdien af statens indskud til nuværende metroanlæg, inklusive fremtidige betalingsforpligtelser, dermed i alt 29,5 milliarder kroner (2025 værdi).
København har frem til i år indskudt værdier til anlæg af metro for i alt 10,7 milliarder kroner, mens bidraget fra Frederiksberg til de nuværende metrolinjer har indskudt 1,5 milliarder kroner.
Byudviklingsindtægter på 21 milliarder kroner
Regeringen og København har aftalt, at en ny M5 linje og første etape af Østlig Ringvej over en årrække skal finansieres af indtægter fra byudvikling på Lynetteholm, den øvrige Østhavn, metroens brugere og et tilskud fra Københavns Kommune.
Der skønnes byudviklingsindtægter for i alt 21 milliarder kroner i nutidsværdi frem mod 2070.
På kort sigt er parterne enige om, at staten bærer omkostningerne for en andel af udgifterne til anlægget af den ny M5-linje og for udgifterne til anlæg af første etape af Østlig Ringvej på samlet 15,6 milliarder kroner.
Dertil kommer et statsligt bruttobidrag på 4,2 milliarder kroner i årene 2035-2045.
Det samlede projekt skønnes at have et samfundsøkonomisk overskud på 14,5 milliarder kroner og en intern rente på godt 5½ procent.
