Politikerne stjæler 87 milliarder for meget op af borgernes lommer

Det er en ren tilståelsessag, men kendsgerningen er, at regeringen har opkrævet næsten 90 milliarder kroner MERE IND END NØDVENDIGT i skatter og afgifter sidste år. Dermed fortsætter tendensen fra de seneste 14 år. I alt 737 milliarder kroner på 14 år

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Skulle nogen undre sig over, hvordan regeringen år efter år finder milliarder af kroner i det såkaldte ’økonomiske råderum’, så er forklaringen ganske simpel.

Det er nemlig penge, de har ’stjålet’ fra de danske skatteydere og virksomheder – ud over, hvad der ifølge statsbudgettet var brug for.

Plus på 87,1 milliarder kroner
Ifølge Danmarks Statistik landede overskuddet på den offentlige saldo i 2023 på 87,1 milliarder kroner.

Det er en opjustering på 10,6 milliarder kroner siden den økonomiske redegørelse i december 2023 - og 42 milliarder kroner mere end skønnet af regeringen primo 2023.

Det siger Bo Sandberg, cheføkonom i brancheforeningen Aktive Ejere, til BygTek.

Året før var overskuddet på 94,6 milliarder kroner.

Efter en periode med høje indtægter fra pensionsafkastskatten er indtægterne i 2022 og 2023 noget lavere. I 2022 og 2023 var indtægterne henholdsvis 11,1 - og 12,9 milliarder kroner.

Stigende sociale ydelser
De samlede udgifter til sociale ydelser udgjorde 398,8 milliarder kroner i 2023. Det er en stigning på 12,0 milliarder kroner i forhold til 2022.

Det skyldes ifølge Danmarks Statistik hovedsageligt en stigning i udgifterne til pensioner, som kan forklares med en stigning i antallet af personer på pension samt i satserne. Derudover var der mindre ændringer i en lang række andre sociale ydelser.

Udfordringer på aktiemarkedet
Ifølge Bo Sandberg har både 2022 og 2023 været præget af udfordringer med aktiemarked og renteudvikling:_

- Derfor har pensionsafkastskatten i netop disse to år givet et beskedent provenu på henholdsvis 11,1 milliarder kroner og 12,9 milliarder kroner. Til sammenligning indbragte pensionsafkastskatten i 2021 cirka 65 milliarder kroner.

- Men så har blandt andet indkomstskatten i kølvandet på den rekordhøje beskæftigelse til gengæld indbragt et højere provenu end forventet. Og bundlinjen er fortsat, at pengene fosser ind i statskassen, siger Bo Sandberg.

Systematisk pessimisme
Bo Sandberg slår fast, at hvert eneste år siden finanskrisen har de officielle skøn over den offentlige saldo været alt for pessimistiske.

I alt har der i de fjorten år 2010-2023 været et fejlskøn på 737 milliarder kroner, et gennemsnitligt årligt pessimistisk fejlskøn på 53 milliarder kroner, svarende til cirka to procent af BNP i årligt fejlskøn.

- Det er hverken unormalt, odiøst eller kritisabelt, at man ved indgangen af det enkelte år ikke præcis kan ramme, hvad så kompleks en størrelse, som den offentlige saldo, lander på ultimo året. Det er dog bemærkelsesværdigt, at fejlskønnet i samtlige 14 ud af 14 år er til den pessimistiske side, siger Bo Sandberg.

Kun 14 milliarder i fejlskøn i 2020
2020 er det år siden finanskrisen, hvor de skiftende regeringer primo året har været bedst til at ramme den offentlige saldo.

Altså 2020, hvor der i løbet af året blev smidt efterkrigstidens største pandemi ind i de økonomiske ligninger med alt, hvad det indebar af negativ vækst og ekstra udgifter.

- Der endte fejlskønnet nemlig med ’kun’ at blive på 14 milliarder kroner til den pessimistiske side, til trods for de beskrevne uforudsete hændelser, siger Bo Sandberg