Skandalevurdering laves om
Skatteminister Rasmus Stoklund løser problemet om grundskyld på nyudstykkede boliger, hvor retsfølelse og almindelig sund fornuft er stødt sammen med lovens bogstav
Af Dan Bjerring
Chrstiansborg
Partierne bag det nye ejendomsvurderings- og beskatningssystem blev tirsdag enige om hovedtrækkene i en løsning på et problem om beskatning af nyudstykkede grunde, som har ramt en mindre gruppe boligejere.
Der har i 2024 været sager, hvor købere af nye udstykkede ejerboliger i enkelte tilfælde er skattepligtige for grundskylden på et større areal og altså skal betale for andres grundskyld, hvorefter det er op til den grundskyldsramte selv at kræve pengene ind.
Det problem er skatteministeren og partierne bag det nye ejendomsvurderingssystem blevet enige om hovedtrækkene i en ny løsning på.
Tilbagebetaler skat for 2024
Skatteminister Rasmus Stoklund slår fast, at det ikke er rimeligt, at man som boligejer uforvarende kan risikere at hænge på en stor skatteregning for grundskyld på jord, man aldrig har ejet:
- Sådan skal det ikke være. Derfor er jeg glad for, at vi i forligskredsen nu er enige om hovedtrækkene i en løsning, som hjælper boligejere bagudrettet, ved at staten tilbagebetaler den skat, som de berørte boligejere måtte have betalt for meget i 2024, siger skatteministeren.
Lovgivning eksisteret i årevis
Lovgivningen på området har eksisteret i årevis, og udfordringen ved nyudstykninger er normalt blevet håndteret i handelssituationen.
Men i 2024 i forbindelse med overgangen til det nye boligskattesystem er enkelte borgere kommet i klemme i sager, hvor de har indgået en købskontrakt, uden at det har stået klart, at de i en periode ville være skattepligtige af et større areal end det, de har købt.
Indbygget forsinkelse
Problemet opstår, fordi der i vurderingssystemet er en indbygget forsinkelse mellem tidspunktet for en grunds vurdering og beskatning. Det har en uhensigtsmæssig sideeffekt ved nyudstykninger.
Her betyder forsinkelsen, at den nyudstykkede boliggrund, der overtager den oprindelige samlede byggegrunds identifikationsnummer, også vurderes og beskattes som det samlede oprindelige areal i op til to år efter udstykningen.
Efter konkret vurdering
Bagudrettet løses problemet ved, at staten i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering kan eftergive grundskyld for 2024 inklusive renter og eventuelle rykkergebyrer i enkeltsager, hvor en boligejer er kommet uforvarende i klemme og er endt med den samlede regning.
Løsningen dækker 2024, fordi det er den periode, hvor staten har overtaget opkrævningen af grundskylden fra kommunerne i forbindelse med det nye boligskattesystem.
En særlig situation
Løsningen med eftergivelse er valgt, fordi det ikke er muligt inden for lovgivningens rammer med tilbagevirkende kraft at fordele skatten på alle boligejerne i en udstykning.
- Vi står i en helt særlig situation, hvor et mindre antal borgere er fanget i en problemstilling, hvor retsfølelse og almindelig sund fornuft er stødt sammen med lovens bogstav. Med den løsning, vi har fundet med forligskredsen, synes jeg, den sunde fornuft har sejret,” siger skatteminister Rasmus Stoklund.
I praksis vil borgere, som er kommet i klemme, når loven er vedtaget, skulle henvende sig til Vurderingsstyrelsen, der på baggrund af konkret dokumentation kan vurdere og beslutte, om der skal ske tilbagebetaling.
Herunder vil skattemyndighederne også kunne rette henvendelse til sælger af de udstykkede grunde og anmode om betaling af grundskylden og i sidste ende gå til domstolene, hvis de enkelte boligkøberes kontrakter gør det relevant.
Skattepligten flyttes – kræver lovgivning
Fremadrettet arbejdes på en løsning, hvor skattepligten på nyudstykkede boliggrunde flyttes fra køber til sælger de første to år efter udstykningen.
Derved kan køberne ikke komme i klemme, og sælger har mulighed for eksempelvis at tage højde for beskatningen i salgsprisen på de enkelte grunde.
Begge løsningsmodeller kræver lovgivning. Den bagudrettede løsning forventes at kunne vedtages i efteråret 2024 sammen med en række andre justeringer på ejendomsområdet.
Den fremadrettede løsning forventes fremsat som lovforslag i foråret 2025 med forventet effekt fra skatteåret 2026.
I mellemtiden beskattes de berørte boligejere efter de gældende regler.
