
Skattekronerne fosser ind i statskassen
Beskæftigelsen er fortsat med at stige, inflationen er nede på et mere normalt niveau, og husholdningerne oplever igen stigende købekraft
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Der må efterhånden være mange ganske almindelige danskere, der spørger sig selv, hvordan i alverden det kan lade sig gøre, at politikerne dag efter dag strør om sig med penge til ikke mindst Ukraine.
I går 5,6 milliarder kroner, og det var 18 gang, milliarderne ruller fra den danske statskasse (de danske skatteydere) og til Ukraine.
Samtidig får danskerne at vide, at der IKKE er penge til, at kommunerne kan yde den nødvendige service, selv om deres udgifter til blandt andet det specialiserede område er eksploderet.
Grund til optimisme
Alligevel kunne økonomiminister Stephanie Lohse (V) torsdag fortælle, at ’der er grund til optimisme i dansk økonomi’
Optimismen finder hun i den seneste Økonomiske Redegørelse, der viser, at beskæftigelsen er fortsat med at stige, inflationen er nede på et mere normalt niveau, og husholdningerne oplever igen stigende købekraft.
Og den positive endens ventes at fortsætte. Aktiviteten og beskæftigelsen ventes fortsat at ligge på et højt niveau i de kommende år.
Konkurrencedygtige virksomheder
Samlet set vurderes dansk økonomi at vokse med 2,7 procent i 2024 og 1,8 procent i 2025. Det er en opjustering af forventningen fra december. Inflationen ventes i prognoseperioden at ligge omkring to procent:
- Optimismen er på vej tilbage i dansk økonomi. Vi er ude af en periode med høj inflation, og vi forventer en bredere fremgang i økonomien i det kommende år. Beskæftigelsen er høj, og de offentlige finanser er sunde.
Det er et resultat af konkurrencedygtige og innovative virksomheder, et velfungerende arbejdsmarked, fornuftige husholdninger samt en ansvarlig økonomisk politik.
- Og så har vi gennemført reformer, der gør Danmark rigere og er med til at sikre danske virksomheder den nødvendige arbejdskraft, siger økonomiministeren i en kommentar.
Skattetrykket falder
Og optimismen deles af cheføkonom Bo Sandberg fra brancheforeningen Aktive Ejere. Han understreger, at dansk økonomi er i topform, og skattetrykket er faldet fra et gennemsnitligt niveau omkring 47 procent af BNP i 2012-2021 til nu at svinge omkring godt 43 procent af BNP i 2022-2025.
Konkret er skattetrykket faldet fra 47,9 procent af BNP i både 2020 og 2021, til 42,2 procent i 2022, 44,0 procent i 2023 og forventes af regeringen at lande på henholdsvis 43,9 procent i 2024 og 43,2 procent i 2025.
Betydelige udsving
Der er ifølge Bo Sandberg betydelige udsving fra år til år – ikke mindst i en konjunkturfølsom størrelse som pensionsafkastskatten:
- Men når skattetrykket i disse år tilsyneladende, og malet med bred pensel, har stabiliseret sig på et nyt og lavere niveau, så skyldes det simpelthen, at nævneren i skattetrykket, BNP, i disse år vokser kraftigere end de offentlige indtægter i tælleren
- Selvom der nu ellers ikke er noget nyt fra den front. Her fosser pengene stadig raskt ind i statskassen, siger Bo Sandberg.
Skattetryk som i Sverige
Dermed ligger det danske skattetryk i øjeblikket på niveau med Sveriges og marginalt lavere end Grækenland og Italiens – og markant lavere end højdespringerne Frankrig og Belgien.
Bo Sandberg nævner desuden, at ’Novonomics’ har boostet eksporten med ’vilde reale vækstrater’ på 10,8 procent i 2022, 13,4 procent i 2023 og forventet 7,0 procent i 2024.
Det bemærkes også, at de offentlige investeringer i bygninger og anlæg er svagt stigende fra 2,4 procent af BNP i 2023 til 2,6 procent af BNP i 2025 i takt med at anlæg af Femern-forbindelsen nu er gået ind i sin mest investerings- og beskæftigelsestunge fase.