TEKNIKQ roser den nye ungdomsuddannelse
Mange unge i det tekniske erhvervsliv videreuddanner sig inden for de første år på arbejdsmarkedet
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Den kommende nye ungdomsuddannelse, epx, skal åbne døre til både erhvervsuddannelser og akademiske uddannelser.
Og ifølge TEKNIQ er lysten til at videreuddanne sig allerede tydelig blandt faglærte i det tekniske erhvervsliv.
For mens debatten raser om den nye uddannelse, der både skal give lighed for at blive faglært og læse videre, så viser en analyse fra TEKNIQ, at det allerede sker i stor stil i det tekniske erhvervsliv.
Vælger nye uddannelsesforløb
32 procent af elektrikerne og 21 procent af vvs’erne vælger et nyt uddannelsesforløb i løbet af de første fire år, efter de har fået deres svendebrev i hånden.
De vælger blandt andet videreuddannelsen til installatør eller adgangseksamen til ingeniørstudiet.
I metalindustrien er det 17 procent – knap hver femte - der videreuddanner sig senest fire år efter svendebrevet som eksempelvis klejnsmed eller industritekniker. De vælger typisk ingeniør, produktionsteknolog eller maskinmesteruddannelsen.
Noget andet end latinske verber
Maria Schougaard Berntsen, der re underdirektør i TEKNIQ, understreger, at videreuddannelse allerede sker for mange af de unge, der kommer ud at arbejde i det tekniske erhvervsliv:
- Når smeden prøver kræfter med virkeligheden, får han lyst til at specialisere sig yderligere i det, han er god til. Det kan endda give mere blod på tanden til videreuddannelse end gymnasieeleven, der har knoklet tre år i klasselokalet med latinske verber og kemiske formler, siger hun.
Helt rigtigt set
Af samme grund mener TEKNIQ’s underdirektør, at det er helt rigtig set, når regeringen understreger, at videreuddannelse og erhvervsuddannelse også hænger sammen ved at gentænke ungdomsuddannelserne:
Karriereanalyserne er lavet af Moos Bjerre A/S på baggrund data fra cirka 16.000 nye faglærte i både installationsbranchen og metalindustrien fordelt over en ti-årig periode
