Aktuelle nyheder - Tag

Tre tiltag får tallene til at blomstre hos grøn leverandørNature Impact, der står bag det populære grønne tag Evergreen, kan fremvise vækst i årsregnskabet. Her ses sedumtaget i januar måned.

Tre tiltag får tallene til at blomstre hos grøn leverandør

Et årsregnskab på 23,5 mio. kr. hos Nature Impact, der leverer grønne tage og vægge, er mere end godkendt. En optimeret værdikæde, stabilitet i leverancerne samt nye grønne løsninger har sikret succesen

Del artiklen på

For tre år siden satte Nature Impact en række frø i jorden, der har fået det nyligt afleverede årsregnskab til at blomstre i fuldt flor. Dengang besluttede virksomheden, der leverer grønne løsninger i form af sedumtage og plantevægge, blandt andet at vinke farvel til mellemled i værdikæden, hvilket har bragt dem helt tæt på kunderne.

Hos adm. direktør Carl Johan Klarskov Larsen er der stor tilfredshed med regnskabet 2019/2020, der viser en omsætning på 23,5 mio. kr. og et årsresultat før skat på 1,6 mio. kr.

- Gennem de seneste år har vi fokuseret på at skabe et solidt fundament, og det afspejler sig nu positivt i vores årsregnskab, som viser, at vores tiltag har båret frugt. I kølvandet på en stærk vækst i udlandet har vi desuden oprettet et datterselskab i Sverige samt fordoblet vores produktion. Det kommende år viser derfor også allerede gode takter.

Mønstre og farvespil
100 % føling med kundernes ønsker og behov. Det er resultatet af et af de omtalte frø, som virksomheden har satset på, og som indebærer, at de har fjernet deres forhandlerled. Carl Johan Klarskov Larsen fortæller:

- Det giver rigtig god mening for både os og vores kunder, at vi har valgt at fjerne mellemleddet i vores værdikæde. Den direkte dialog betyder, at vi kender vores kunder og deres præferencer indgående. I øjeblikket er det f.eks. især de individuelle løsninger, der er i høj kurs, fordi de muliggør helt unikke og tilpassede løsninger med forskellige mønstre og farvespil.

Også stabilitet og sikre leverancer har banet vejen. For nok har coronapandemien lukket landet ned, men som bekendt har der ikke været lukket ned for byggeriet og dermed heller ikke for efterspørgslen på grønne løsninger. Det kan de skrive under på hos den grønne leverandør, hvor der i 2020 blev noteret flittigt i ordrebogen:

- På trods af et uforudsigeligt år har vi oplevet stort bud efter vores løsninger, og derfor er det afgørende med kontinuitet og stabilitet i leverancerne. Vores kunder vil købe grønt året rundt, og derfor leverer vi naturligvis året rundt. Det er vigtigt for os, at kunderne trygt kan forvente samme kvalitetsniveau og samme produkt, hver gang de handler Nature Impact.

Læs mere under billedet...
Ifølge adm. direktør Carl Johan Klarskov Larsen skyldes succesen en optimeret værdikæde, stabilitet i leverancerne samt modet til at gå forrest med nye grønne løsninger.

Farver tagene grønne hele året
For tre år siden introducerede virksomheden den populære løsning Evergreen. Som produktnavnet antyder, baner det vejen for grønt tag hele året, hvilket vækker kraftig efterspørgsel blandt kunderne og stolthed hos leverandøren:

- Vi så straks en fremtid i løsningen, og i dag er populariteten kun stigende, fordi Evergreen sikrer et grønt tag med grønne farver året rundt. Det er indtil videre ikke set andre steder og kun muligt, fordi vi takket være vores egenproduktion kan kontrollere plantesammensætningen 100 %, så den altid fremstår grøn. Løsningen er baseret på stiklinger, og resultatet er et utroligt ensartet og sikkert produkt.

- Vi ser os selv som firstmovers på markedet for grønne løsninger, og vi tror på, at vi også i fremtiden kan gå forrest med nye tiltag, som kan inspirere til et unikt tag i høj kvalitet, afrunder Carl Johan Klarskov Larsen.

-los




Læs mere om Tag

23/2 2021
Ståltag Tag Tagpap/Tagfolie Tagrender UndertagByggerådgivningFaldsikringGlashegnGlasrækværkGlastagGrønne TageHåndtering af tagpapInddækningIsoleringsholderMontagekonsolOverdækningRustfrie skruerSkimmelsvampSkruerStål skruerStålåseTag stilladserTag tilbehørTagberegnerTagmalingTagrende BeregnerTagrenoveringTagrensningTagstigeTermotagTrapeztagTilføj dit firma her.
Send en mail.
  • Plastmo

    Plastmo

    Din vejledning til tagrender - 15 % større vandkapacitet. Op til 25 års garanti.
  • BG Byggros

    BG Byggros

    Guide og inspiration til valg af grønne tage og taghaver
  • Panelbyg

    Panelbyg

    Recticel isolering  til hele byggeriet  –  Lampda værdi ned til  0,021 W/mK
  • Phønix Tag Materialer

    Phønix Tag Materialer

    Tagpapinspiration
  • Phønix Tag Materialer

    Phønix Tag Materialer

    Undertage - til alle tage
  • Carl Ras

    Carl Ras

    Se alle aktuelle kampagner fra Carl Ras her…
  • Sundolitt

    Sundolitt

    Her finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulv, væg og tag
  • Plastmo

    Plastmo

    Vejledning i valg af tag
  • Mul10 ProSafe

    Mul10 ProSafe

    Tagdækkernes faldsikringssystem
  • RIAS

    RIAS

    Termotag - Kvalitet til enhver smag