Gratis hjælp til iværksættere
Hjemmesiden Virka.dk hjælper iværksættere med at strukturere de opgaver, der skal adresseres i forbindelse med opstarten af en virksomhed
I alt for lang tid har det været svært at få den nødvendige hjælp samt overblik omkring, hvad der skal til, hvis man ønsker at stifte en virksomhed.Hvad enten der er tale om et selskab eller en personligejet virksomhed, så medfølger der en del administrative procedure, som skal gennemføres. Herudover er der en række beslutning, som bør overvejes på så tidligt et stadie som muligt. Det er disse problemer, Virka.dk kan afhjælpe, så en iværksætter i højere grad kan fokusere på virksomheden.
Virka er blevet lavet som et samarbejde mellem revisionsfirmaet Din Revisor i Varde og softwarefirmaet Conexio i Holsted. Ved at samarbejde på tværs af brancherne har det være muligt at skabe et nyt værktøj, der drager fordel af kompetencerne fra begge virksomheder.
- Selv om man som iværksætter benytter Virka, så er der fortsat en del opgaver, der skal håndteres. Men hvis vi bare kan gøre det lidt nemmere at være iværksætter, så opfylder Virka sit formål, siger en af skaberne af værktøjet Anders Bærentzen, registreret revisor.
- Det er også derfor, at det er gratis for iværksætterne at benytte sig af Virka – ellers ville nogle iværksættere måske afholde sig fra at benytte værktøjet, tilføjer han.
-kj