Aktuelle nyheder - Værktøj & arbejdstøj

Søgefjeder uden brug af manuelt trækværktøjM18 FPFT-202 36 m ST-sættet indeholder M18 Fuel-søgefjeder motordrevet base, 36 m x 3 mm søgefjedertromle af stål, 2 x M18 Redlithium-Ion 2,0 Ah-batterier og M18-M12-lader.

Søgefjeder uden brug af manuelt trækværktøj

Milwaukee Tools M18 Fuel-søgefjeder kan trække ledning over 30 meter med tre 90 grader-bøjninger og giver mulighed for at skubbe kablet gennem vanskelige forløb uden gentagne bevægelser

Del artiklen på

Fremføring og tilbagetrækning med Auto-Run-løsningen fra Milwaukee Tool fjerner behovet for manuelt trækværktøj, så brugerne nemt og ubesværet kan indføre fjederen og automatisk rulle den ind igen.

- Ved træk af nye ledninger gennem vægge, kabelkanaler og rør har elektrikere længe været afhængige af manuelle søgefjedre som første trin i installationsarbejdet. Jo længere afstand, desto sværere er det desværre at manøvrere manuelle søgefjedre, fordi indføringen ikke er effektiv, siger Gustav Olsson, der er nordic product manager hos Milwaukee Tool.

Han tilføjer:

- Ved at udnytte den batteridrevne teknologi bag vores M18 Fuel-system kan vi nu levere verdens første batteridrevne søgefjeder. Det giver mindre fysisk belastning, mindre rod og højere produktivitet til elektrikere overalt.

Maksimal ydeevne og beskyttelse
M18 Fuel-søgefjederen drives af en kulfri Powerstate-motor og kan trække ledning over 30 meter med tre 90 grader-bøjninger. Auto-Run fremføring og tilbagetrækning med variabel hastighed giver brugeren mulighed for at skubbe kablet gennem vanskelige forløb uden de gentagne bevægelser, der bruges ved udrulning med et håndværktøj. Redlink Plus-elektronikken sikrer maksimal ydeevne og beskyttelse mod overbelastning.

For at sikre, at brugerne er forberedt på alle situationer uanset længde og materiale, har det nye værktøj en motordrevet base, der drives af M18 Redlithium-Ion-batteriet og er kompatibel med fire fjedertromler af stål og ikke-ledende polyester, som nemt kan udskiftes.

Den nye M18 Fuel-søgefjeder er fuldt kompatibel med hele Milwaukee Tools M18-serien, der nu indeholder mere end 165 elværktøjer på samme batteriplatform.

Specifikationer
M18 Fuel-søgefjeder – 30 m NC-sæt (M18 FPFT-202 NC eller ST-sæt)
Trækkraft: 100 kg
Variabel hastighedsudløser: Ja
Udskiftelig tromle: Ja
Kabeltype: Stål eller ikke-ledende polyester
Længde: 49,3 cm (med 2.0 Ah-batteri)
Vægt inkl. batteri: 6,4 kg

-kj

Læs mere om Værktøj & arbejdstøj

11/5 2020