Ahlsell i vækst efter investeringer

Ahlsell i vækst efter investeringer

Opgradering af butikker, udvidelse af sortimentet og fokus på digitalisering har ført til tilfredsstillende vækst i de første måneder af 2025

Opgradering af butikkerne, stor udvidelse af sortimentet og et stærkt fokus på digitalisering har ført til tilfredsstillende vækst i de første måneder af 2025 hos Ahlsell ,hedder det i en meddelelse.

- Som et led i vores ambitiøse vækstplan har vi lagt en masse kræfter i at bygge op i 2024. Der er sket utrolig meget på forholdsvis kort tid. Vi har f.eks. moderniseret butikkerne og sat fokus på digitalisering for at imødekomme kundernes behov.

Vi er kommet godt fra start i 2025 og har oplevet vækst fra begyndelsen af januar til midten af marts, og nogle af vores butikker har oplevet tocifret salgsvækst. Det er meget tilfredsstillende, siger CEO Claudio Christensen fra Ahlsell Danmark, som er en del af Ahlsell Group, der er Nordens største distributør af bl.a. værktøj, VVS- og elartikler til byggebranchen og industrien.

Ahlsell overtog Sanistål og omdannede 24 danske håndværkerbutikker i april 2024. Koncernen har investeret mange millioner kroner i nye tiltag og står nu endnu bedre rustet på det danske marked. Opgradering af butikkerne, stor udvidelse af sortimentet og et stærkt fokus på digitalisering har ført til tilfredsstillende vækst i de første måneder af 2025.

Ahlsell har tilføjet nye produktområder i en del af butikkerne. For eksempel sælger flere butikker nu produkter inden for køleteknik og sprinkler, og arbejdstøj bliver også en del af sortimentet i flere butikkerne.

I den mere end 2.000 kvadratmeter store håndværkerbutik i Vallensbæk er der etableret en decideret shop-i-shop med arbejdstøj fra Bacher, som er ejet af Ahlsell, og dette koncept bliver udrullet til flere butikker.

Store investeringer i digitalisering

I forbindelse med overtagelsen af Sanistål rettede Ahlsell også fokus mod øget digitalisering for at skabe bedre personaliserede kundeoplevelser.

Ved hjælp af en ny søgemotor, store mængder data og kunstig intelligens har Ahlsell sikret sine flere end 34.000 kunder en mere personlig og effektiv oplevelse, når de handler online. Uanset om det er en mindre vvs-installatør, der handler via Ahlsells app, eller en stor industrikoncern, som handler online på Ahlsells hjemmeside.

Alene i 2024 blev der investeret et tocifret millionbeløb i digitalisering.

Ahlsells erfaringer viser, at sammenhængen mellem handel i de fysiske butikker og online spiller en stor rolle, og tilbagemeldingerne fra kunderne viser øget tilfredshed, uanset hvor kunderne handler.

-kis

 

 

26/3 2025