Arbejdsgivere skal gemme tvungen registrering af arbejdstid i fem år

På grund af EU-regler indføres en pligt for virksomhederne til at indføre et arbejdstidsregistreringssystem, der kan registrere arbejdstid - også for ikke-timelønnede

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Mange troede nok, at den tid var fjern, hvor medarbejderne ’stemplede ind og ud’ for at få registreret deres arbejdstid. Men en dom fra EU-domstolen har fastslået, at medlemsstaterne skal sikre, at arbejdsgivere anvender et tidsregistreringssystem, der ’objektivt og pålideligt registrerer den daglige arbejdstid for hvert enkelt medarbejder’.

Kravet om tvungen registrering af arbejdstid skulle være trådt i kraft den 1. januar 2024, men datoen er nu udskudt og bliver efter alt at dømme 1. juli 2024.

På baggrund af EU-dommen nedsatte Beskæftigelsesministeriet i 2020 et arbejdsudvalg, der skulle undersøge muligheden for at implementere EU-domstolens praksis i dansk lovgivning.

Selvtilrettelæggere
Ifølge lovforslaget er der metodefrihed i forhold til, hvordan den enkelte arbejdsgiver vælger at indrette arbejdstidsregistreringssystemet, men registreringen skal være tilgængelig for den enkelte medarbejder under ansættelsen, og oplysningerne skal opbevares i fem år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af medarbejderens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Ifølge lovforslaget er der mulighed for at undtage visse medarbejdere – ’selvtilrettelæggere’ - for reglerne i loven om pauser 48-timers reglen og natarbejde.

Undtagelsen gælder eksempelvis, hvis medarbejderne selv kan fastsætte arbejdstiden, hvor der er tale om medarbejderne, der kan træffe selvstændige beslutninger eller som har ledelsesmæssige funktioner.

Det skal fremgå af ansættelseskontrakten, hvis medarbejderen er ’selvtilrettelægger’.

48-timers reglen
I dag følger det af arbejdstidslovgivningen, at medarbejdere ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen - beregnet som et gennemsnit over fire måneder.

Med lovforslaget lægges op til en mulighed for at fravige reglen om en maksimal ugentlig arbejdstid på 48 timer for overenskomstdækkede medarbejdere, som udfører samfundskritiske arbejdsfunktioner på rådighedsvagter.

Det forudsætter dog, at de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter har aftalt i overenskomsten, at der kan indgås individuelle aftaler herom. Hvis en medarbejder har indgået sådan en individuel aftale om fravigelse af 48-timers reglen, skal medarbejderen til enhver tid kunne trække sit samtykke tilbage med et rimeligt varsel.