Byg og Bo med historieI Skovby Nygaard er der fundet tegn på bebyggelse fra jernalderen, som viser at området allerede den gang var et godt sted at bosætte sig. Det har kulturminister Bertel Haarder netop fået syn for.

Byg og Bo med historie

Gummistøvlerne står klar til at blive lånt ud, hvis man i påsken vil kombinere boliginspirationen fra Byg og Bo med landskabsinspektion på markerne ved de nye udstykninger i Skovby Nygaard ved Galten i Skanderborg Kommune

Når landsudstillingen Byg og Bo åbner i påsken i Skovby ved Galten er der mulighed for både at se moderne parcelhuse og resterne af huse fra jernalderen.

På de nye udstykninger i Skovby Nygaard er der fundet tegn på bebyggelse fra jernalderen, som viser at området allerede den gang var et godt sted at bosætte sig. I området kan man opleve kunstneres fortolkning af de arkæologiske fund gennem tre unikke værker.


Kulturminister Bertel Haarder har allerede været forbi landsudstillingen Byg og Bo i Nygaard Skovby, hvor han bl.a. mødte den lokale ungdom, som har arbejdet med den lokale historie.

Gummistøvlerne står klar til at blive lånt ud, hvis man i påsken vil kombinere boliginspirationen fra Byg og Bo, med landskabsinspektion på markerne ved de nye udstykninger i Skovby Nygaard. Tre østjyske kunstnere har skabt tre værker, som tager udgangspunkt i fortolkningerne og historierne fra de arkæologiske fund Museum Skanderborg har gjort i området.

- Både de spektakulære kunstværker i 'My Home Ground - Skovby Nygaard - før og nu' og boligudstillingen Byg og Bo vil helt sikkert lokke mange besøgende til Galten-Skovby i påsken. Og forhåbentlig får gæsterne lyst til at vende tilbage. Enten som tilflyttere eller som gæster i vores smukke kommune, siger turistchef Marianne Purup fra VisitSkanderborg.

Værter fra VisitSkanderborg, Museum Skanderborg, Skanderborg Kommune og frivillige står klar til at tage i mod interesserede, som vil ud og opleve kunst og arkæologi i landskabet. Værkerne og værterne er tilstede hver dag i påsken fra kl. 10-16.

-cmn


Tre østjyske kunstnere har skabt tre værker, som tager udgangspunkt i fortolkningerne og historierne fra de arkæologiske fund Museum Skanderborg har gjort i området.

23/3 2016