Colosseum i OdenseTietgen Handelsgymnasium er udvidet med en cirkelformet bygning i to etager med et etageareal på 3.500 m2. Desuden er en del af den bestående bygningsmasse ombygget og udvidet med 1.000 m2.

Colosseum i Odense

Dansk Boligbyg har i totalentreprise udvidet Tietgen Handelsgymnasium i Odense en ny cirkelformet bygning på 3.500 m2, mens en del af den bestående bygningsmasse er ombygget

Et af de mest spektakulære projekter nogensinde i Dansk Boligbyg indvies officielt torsdag den 17. marts i Odense. Den officielle indvielse foretages af bl.a. energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. Tietgen Handelsgymnasium er som totalentreprise udvidet med en ny cirkelformet bygning på 3.500 m2, mens en del af den bestående bygningsmasse er ombygget.

Der er et meget stort pres på uddannelsesinstitutionerne, men også konkurrence om at tiltrække unge studerende. På Tietgen Handelsgymnasium, Elmelundsvej 10 i Odense V, får de nu mulighed for undervisning i nye klasselokaler i en cirkelformet, og dermed utraditionel bygning. Der er klasselokaler og studieområder i parterre-etagen, mens der i stueplan er administration, områder til lærernes forberedelse, mødelokaler og kantine. Og i kælderen er der toiletter og teknikrum.

Den nye cirkelformede bygning er sammenbygget med den eksisterende bygningsmasse, hvoraf 1.000 m2 er ombygget, primært til nye klasselokaler. Det samlede projekt er dermed på i alt 4.500 m2.

Døbt i folkemunde
Bygningen er opført i sandwichelementer med færdig hvid overflade, som harmonerer visuelt med den eksisterende skole. Bygningen fremstår med flere store glaspartier, og indvendigt er den meget transparent med glasvægge, ligesom et trappe/opholdsområde i midten fremstår i varm, rød farve.

Første spadestik til ”Colosseum”, som den cirkelformede bygning er døbt i folkemunde, var den 12. januar 2015, og rejsegildet fandt sted den 19. august samme år. Handelsgymnasiet er det største i Region Syddanmark med 1.600 elever.

Dansk Boligbyg a/s i Odense har i projektet samarbejdet med bl.a. Casa Arkitekter, Odense, og ingeniørfirmaet Henry Jensen, Odense.

Dansk Boligbyg’s afdeling i Odense har siden etableringen for næsten 6 år siden bygget og renoveret for ca. 600 millioner kroner excl. moms, fordelt på 18 projekter. Heraf udgør entreprisesummen for udvidelsen af Tietgen Handelsgymnasium 50 mill. kr. excl. moms.

Lokal arkitekt med hele vejen
Med torsdagens indvielse af TietgenSkolen Handelsgymnasiums spektakulære runde nybyggeri sættes der et foreløbigt punkum for den udbygningsplan, skolens ledelse satte i værk sammen med den lokale arkitekt Jesper Thyge Brøgger, som har været fast samarbejdspartner siden den første udvidelse i 2008.

Jesper Thyge Brøgger har ikke alene arbejdet med bygningsudvidelserne, men også medvirket til at forme det omgivende landskab, så den “nye” skole svæver hen over græsfladen og integrerer landskab og bygning på en aktiv og oplevende måde.

Også den store multihal – C F Tietgen Boksen – og en række undervisningslokaler, samt et stort overdækket gårdareal bærer Jespeter Thyge Brøggers signatur og stod færdig ultimo 2014. De omkringliggende friarealer er udlagt som sportsarealer med fodbold/multibane og beachvolley.

-cmn


En stor, skulpturel trappe i varm rød farve, forbinder etagerne i den nye cirkelformede bygning, der populært kaldes ”Colosseum”.

15/3 2016