Debat: Register over brodne kar er sund fornuft Foto: Scott Blake, Unsplash.

Debat: Register over brodne kar er sund fornuft

Der er desværre alt for mange eksempler på, at udenlandske og danske arbejdsgivere ikke overholder de danske overenskomster og arbejdsmiljøregler, mener BygTek-journalist, Dan Bjerring

Af Dan Bjerring

Det burde være logik for burhøns, at offentlige myndigheder ligesom hel og halv offentlige selskaber sikrer sig, at de virksomheder, der arbejder for det offentlige, overholder spillereglerne på det danske arbejdsmarked.

Enhver form for social dumping er totalt uacceptabel, og derfor er det også helt rimeligt, at fagbevægelsen nu støtter fire kommuner i at oprette et register over virksomheder, som overtræder danske løn- og arbejdsvilkår.

Det er unfair konkurrence - både overfor virksomheder og arbejdstagere - at der ude fra kommer arbejdstagere, som virksomhederne lader arbejde for grov underbetaling og med et ringe arbejdsmiljø.

Der er desværre alt for mange eksempler på, at udenlandske og danske arbejdsgivere ikke overholder de danske overenskomster og arbejdsmiljøregler, selv om de har indgået overenskomst. I de tilfælde, hvor fagbevægelsen opdager det, køres der sager i det faglige system – og ofte dømmes virksomhederne.

Men et er, at virksomhederne bliver dømt til efterbetaling af løn og bod. Noget andet er at lade dem vende tilbage for at byde på opgaver i Danmark, som om intet var hændt.

Et register, over hvad fagbevægelsen selv betegner som ’skruppelløse arbejdsgivere’, kan ikke bare benyttes af det offentlige, men også af danske private virksomheder, der ønsker at have orden i tingene og at værne om den danske model.

Allerede da Østeuropa blev optaget i EU, blev der stærkt advaret mod risikoen for social dumping. Men den gang slog fagbevægelsen bekymringerne hen med henvisning til, at den danske model sagtens kunne magte den opgave.

Det må man desværre i dag konstatere, at fagbevægelsen ikke havde ret i. Den danske model har i alt for mange tilfælde tabt kampen mod social dumping. Fagbevægelsen har ikke formået i tilstrækkelig grad gennem eksempelvis blokader og lignende faglige aktiviteter at stoppe specielt udenlandske brodne kar.

De fire kommuner, der nu indfører et register over virksomheder, der bliver grebet i social dumping, er forhåbentlig kun begyndelsen. Der er i alt 98 danske kommuner, der bør tilslutte sig registeret, ligesom regionerne og staten. Og det kan ikke ske hurtigt nok.

Det ville klæde politikerne på Christiansborg – ikke mindst en socialdemokratisk ledet regering – sammen med arbejdsgiverne i Dansk Industri at etablere det nødvendige register og på den måde vise, at de værner om den danske model.

-dc

27/11 2023
  • Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Kemp & Lauritzen får vigtigt bæredygtighedsstempel

    Kemp & Lauritzen får vigtigt bæredygtighedsstempel

    byggeri ›Science Based Targets initiative (SBTi) har valideret Kemp & Lauritzens kortsigtede klimamål. Det bekræfter, at virksomhedens mål for at reducere klimaaftrykket er i tråd med den nyeste klimavidenskab og ambitionerne i Parisaftalen
  • Dødsstødet til Danmarks mest zig-zaggede hovedgade

    Dødsstødet til Danmarks mest zig-zaggede hovedgade

    byggeri ›Adelgade i Skanderborg, der før skabte stor usikkerhed for både cyklister og fodgængere, er blevet fornyet og mere brugervenlig for bløde trafikanter
  • Skal betale moms før kunderne har betalt regningen

    Skal betale moms før kunderne har betalt regningen

    politik ›De små - og mellemstore virksomheder bruger hvert år 38 millioner arbejdstimer på at følge op på manglende og forsinkede betalinger. Det svarer til 23.000 årsværk og en tidsomkostning på 12 milliarder kroner
  • Anlægsbranchen får sin egen materialepyramide

    Anlægsbranchen får sin egen materialepyramide

    byggeri ›En ny materialepyramide skal hjælpe anlægsbranchen med at træffe bedre materialevalg og mindske overforbrug. Branchen står overfor mangel på nøgleressourcer om få år, hvis der ikke handles, lyder det fra initiativtagerne bag
  • Det helt rigtige sted at være

    Det helt rigtige sted at være

    byggeri ›Hvordan kommer byggebranchen videre med den grønne omstilling i en tid præget af usikkerhed? Det spørgsmål har været centralt på årets Building Green CPH, der har dannet rammen om faglige diskussioner om byggeriets fremtid
  • Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Midlertidig kaptajn bliver permanent hos Cowi

    Midlertidig kaptajn bliver permanent hos Cowi

    byggeri ›Efter en periode i rollen som konstitueret er Sidsel Stabell Hoppe blevet udnævnt til direktør for Cowis danske forretning