Der skal bygges flere ejerboliger i de store byer
Ifølge boligminister Jacob Mark (SF) vil regeringen skabe muligheder for, at flere danskere kan flytte ind i ejerboliger
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Det konservative folketingsmedlem Anders Storgaard bedt boligminister Jacob Mark sætte konkrete initiativer i gang for at sikre et større incitament til byggeri af ejerboliger.
Og ministeren svarer positivt på opfordringen.
Han oplyser i et svar til Anders Storgaard blandt andet, at ”regeringen ønsker, at flere danskere får mulighed for at finde en bolig, der passer til deres behov og økonomi”:
- Det gælder også muligheden for at eje sin egen bolig – ikke mindst i de større byer, hvor høje boligpriser gør det vanskeligt for mange, herunder unge og børnefamilier, at komme ind på ejerboligmarkedet, skriver han i sit svar.
Boligplan 2030
Han henviser til, at ifølge regeringsgrundlaget skal den førte politik ”understøtte tilvejebringelsen af flere ejerboliger i de større byer”.
- Med Boligplan 2030 vil regeringen arbejde for at accelerere boligudbygningen i hovedstaden - blandt andet gennem hurtigere byggesagsbehandling, mere smidige lokalplanprocesser og færre barrierer for nybyggeri. Regeringen vil desuden gennem føre et eftersyn af Bygningsreglementet med henblik på at gøre det enklere at bygge nyt og omdanne eksisterende bygninger til boliger, forklarer ministeren.
Omdanne fra leje- til ejerboliger
Dertil kommer, at regeringen vil ”arbejde for at skabe bedre muligheder for at øge ud buddet af ejerboliger gennem den kommunale planlægning og undersøge mulighederne for at omdanne eksisterende private lejeboliger til ejerlejligheder”:
- Samlet set er det regeringens ambition både at forbedre rammerne for boligbyggeriet og understøtte et større udbud af ejerboliger, så flere danskere får mulig hed for at eje deres egen bolig, slutter Jacob Mark.