FB Gruppen plukker ny direktør i Carlsberg ByenJan S. Hansen kalder skiftet et naturligt næste skridt i sin karriere.

FB Gruppen plukker ny direktør i Carlsberg Byen

Efter otte år i projektudviklerkoncernen FB Gruppen takker økonomidirektør Christian Jørgensen af og afløses af Jan S. Hansen, der i samme rolle i udviklingsselskabet bag Carlsberg Byen har indgående kendskab til by- og projektudvikling

Med en uddannelse som statsautoriseret revisor og en 30-årig karriere, der i 11 år har omfattet by- og projektudvikling, er det en af branchens tunge profiler, der netop har sat sig i stolen som økonomidirektør i projektudviklerkoncernen FB Gruppen.

Jan S. Hansen afløser Christian Jørgensen, der efter otte år som økonomidirektør har valgt at søge nye udfordringer. Gennem 11 år har Jan S. Hansen som økonomidirektør i Udviklingsselskabet Carlsberg Byen været involveret i alle faser af udviklingen af den nye bydel.

- Det er jo helt vildt, hvor hurtigt 11 år går, når der er travlt. Det har været et fantastisk projekt at være en del af, men som udviklingen af Carlsberg Byen skrider frem, var det naturligt at tage det næste skridt i min karriere, siger Jan S. Hansen

Hos FB Gruppen, der i 2023 netop har færdiggjort sit store transformerende byudviklingsprojekt med 3200 boliger på Grøntorvet i Valby, var der med Christian Jørgensens jobskifte opstået en mulighed for at bruge erfaringerne på nye udviklingsprojekter.

- Carlsberg Byen er et unikt projekt, der har været fantastisk både at følge og være en del af. Hos FB Gruppen får jeg nu mulighed for at udnytte mine kompetencer hos en udvikler, der arbejder med flere projekter i flere byer på samme tid, og som også udvikler på et fundament af stærke værdier, siger Jan S. Hansen.

Hos FB Gruppen ser adm. direktør Hans-Bo Hyldig frem til at byde den nye direktør velkommen.

- I en årrække har vi afleveret mellem 900-1000 boliger om året. Og selvom vi nok skal ruste os til en periode, der vil byde på flere udfordringer, end vi har været vant til de seneste år, har vi en stor pipeline af projekter, der venter på at blive søsat i 2024 og de kommende år, siger Hans-Bo Hyldig og fortsætter:

- Herudover har vi en stigende portefølje af egne ejendomme, ligesom vi er i gang med de store byudviklingsprojekter i Nærheden og Holbæk Have. Derfor er det godt, at Jan kommer med lang brancheerfaring og dyb indsigt i by- og projektudvikling, så vi også på den økonomiske del af styring og afrapportering internt og til finansielle investorer kan fastholde momentum og kvalitet.

-dc

15/11 2023
  • Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Kemp & Lauritzen får vigtigt bæredygtighedsstempel

    Kemp & Lauritzen får vigtigt bæredygtighedsstempel

    byggeri ›Science Based Targets initiative (SBTi) har valideret Kemp & Lauritzens kortsigtede klimamål. Det bekræfter, at virksomhedens mål for at reducere klimaaftrykket er i tråd med den nyeste klimavidenskab og ambitionerne i Parisaftalen
  • Dødsstødet til Danmarks mest zig-zaggede hovedgade

    Dødsstødet til Danmarks mest zig-zaggede hovedgade

    byggeri ›Adelgade i Skanderborg, der før skabte stor usikkerhed for både cyklister og fodgængere, er blevet fornyet og mere brugervenlig for bløde trafikanter
  • Skal betale moms før kunderne har betalt regningen

    Skal betale moms før kunderne har betalt regningen

    politik ›De små - og mellemstore virksomheder bruger hvert år 38 millioner arbejdstimer på at følge op på manglende og forsinkede betalinger. Det svarer til 23.000 årsværk og en tidsomkostning på 12 milliarder kroner
  • Anlægsbranchen får sin egen materialepyramide

    Anlægsbranchen får sin egen materialepyramide

    byggeri ›En ny materialepyramide skal hjælpe anlægsbranchen med at træffe bedre materialevalg og mindske overforbrug. Branchen står overfor mangel på nøgleressourcer om få år, hvis der ikke handles, lyder det fra initiativtagerne bag
  • Det helt rigtige sted at være

    Det helt rigtige sted at være

    byggeri ›Hvordan kommer byggebranchen videre med den grønne omstilling i en tid præget af usikkerhed? Det spørgsmål har været centralt på årets Building Green CPH, der har dannet rammen om faglige diskussioner om byggeriets fremtid
  • Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Midlertidig kaptajn bliver permanent hos Cowi

    Midlertidig kaptajn bliver permanent hos Cowi

    byggeri ›Efter en periode i rollen som konstitueret er Sidsel Stabell Hoppe blevet udnævnt til direktør for Cowis danske forretning