Frygten for social eksklusion stigerPå hjemmesiden theinclusivecity.com kan man læse mere om, hvad borgerne i København synes om deres by. Man kan også sammenligne med data fra Stockholm, Oslo og Helsinki.

Frygten for social eksklusion stiger

Hver fjerde københavner tror ikke, de vil have råd til at blive boende i byen. Og kun hver anden føler tillid til andre beboere i deres område, viser en undersøgelse, som NCC står bag

Kløfterne vokser i København såvel som i de øvrige hovedstæder i de nordiske lande, og beboerne føler sig i stigende grad ekskluderet. Det viser en undersøgelse foretaget af analysefirmaet United Minds på vegne af bygge- og udviklingskoncernen NCC, og som præsenteres på den unikke, interaktive platform theinclusivecity.com.

Undersøgelsen bygger på et repræsentativt udsnit af beboerne i de nordiske hovedstæder. I alt 4039 personer svarede, da undersøgelsen blev foretaget i januar 2016.

Undersøgelsen viser bl.a. at:
- Hver fjerde københavner tror ikke, de vil have råd til at blive boende i byen.
- Hver anden ikke føler tillid til andre beboere i deres område.
- Hver femte mener, at den aktuelle flygtningesituation får en positiv betydning fremover.
- Mere end 50 % mener, at det er et problem, at storbyens velhaverkvarterer bliver rigere, og de mere fattige kvarterer bliver fattigere.
- Hver fjerde forventer, der vil komme flere hjemløse i deres område.

Føler sig trods alt inkluderet
På theinclusivecity.com kan man grave dybere i de informationer, der er om livet i København, og man kan sammenligne resultaterne med data fra Stockholm, Oslo og Helsinki for at se, hvordan det varierer imellem de forskellige grupper i samfundet.

Her viser analysen, at sammenlignet med de øvrige hovedstæder føler københavnerne sig trods alt mere inkluderet.

- Kun 13 procent af københavnerne føler, at der er områder i byen, der ikke er for alle uanset indkomstniveau, hvor det i Helsinki er hele 28 procent.
- Kun 8 procent af københavnerne oplever, at byen ikke er åben for alle uanset aldersgruppe, mens finnerne igen ligger højest med 17 procent.
- Hvor kun 12 procent af københavnerne føler, at byen ikke er åben for alle uanset etnisk baggrund, er det 24 procent af borgerne i Oslo.

- Vi har lavet denne undersøgelse, fordi NCC ønsker at bidrage til udviklingen af inkluderende og mangfoldige byer. Vi håber, at vores undersøgelse vil tjene som grundlag for en diskussion om, hvordan vi i Danmark vil have det i vores byer, og at den kan medvirke til, at NCC bliver en aktiv samtalepartner i byudviklingsspørgsmål, siger Palle Bjerre Rasmussen, landechef i NCC Danmark.

Generelt viser undersøgelsen, at frygten for social eksklusion stiger, og at det derfor halter med at skabe en inkluderende byudvikling i København på flere fronter. 49 % føler, at de har dårlige eller meget dårlige muligheder for at påvirke udviklingen i deres område, ligesom 56 % siger, at de gerne vil have større mulighed for at påvirke udviklingen i deres område, når det gælder f.eks. opførelse af nye bygninger, etablering af byens rum og renoveringer.

-los

21/6 2016