Grundkøbsoption for ny campus i Slagelse
University College Sjælland har underskrevet en hensigtserklæring om at købe grund i Campus Slagelse. Dermed er et nyt campusbyggeri på op til seks etager rykket et stort skridt nærmere
Direktionen hos University College Sjælland har i den seneste tid været i dialog med Slagelse Kommune med henblik på at købe en byggegrund i Campus Slagelse nær Slagelse Station.
En hensigtserklæring om køb af en grund er nu blevet udarbejdet mellem parterne, og bestyrelsen i UCSJ, og herefter har parterne nu indgået en hensigtserklæringen, som indebærer at der er udsigt til et nyt byggeri på i alt 9.000 m2 nær Slagelse Station på op til seks etager.
- Vi har arbejdet på, at realisere drømmen om at skabe et nyt uddannel-sescampus ved stationen i Slagelse i en del år efterhånden. UCSJ’s udmel-ding er en milepæl i udviklingen. Det vil være med til at gøre Slagelse til en uddannelsesmetropol på Vestsjælland, og det vil få betydning for Slagelses udvikling mange år frem, siger en begejstret borgmester Stén Knuth (V).
Betingelser for grundkøbet
Det nye UCSJ-byggeri vil komme til at ligge ved siden af bygningen, hvor Syddansk Universitet allerede holder til. I dag ligger her en parkeringsplads og en godsbanebygning, som vil blive revet ned. Derudover køber UCSJ også en del af en tidligere DSB-grund. Parkeringspladsen forventes at blive erstattet af nye parkeringspladser ved det tidligere posthus.
Slagelse Kommune og UCSJ har aftalt en pris på 9,9 mio. kr. eksklusiv moms. Derudover er det aftalt, at udgifter op til 5 mio. kr. til oprensning af grunden skal trækkes fra prisen. UCSJ forventer at flytningen vil betyde at antallet af studerende i Slagelse vil stige fra ca. 980 til ca. 1700 studerende.
Før købet falder endelig på plads er det aftalt, at en række forudsætninger skal være opfyldt. Blandt de vigtigste er, at Folketingets Finansudvalg skal godkende, at UCSJ køber grunden. Samtidig skal Statsforvaltningen godkende, at Slagelse Kommune sælger grunden videre uden at sende den i udbud.
-cmn