Ikke batteridrevet for alt i verden Akku-bajonetsav RSC 18 kommer til salg hos de autoriserede Festool-forhandlere til maj.

Ikke batteridrevet for alt i verden

Værktøjsproducenten Festool udvider sortimentet med ny akku-bajonetsav, men slår samtidig fast, at batteridrevne løsninger ikke skal være for enhver pris – kun hvor det giver bedst mening

Batteriteknologi og batteridrevne maskiner er en vigtig trend på værktøjsmarkedet, og Festool har indrettet sin strategi efter det. Derfor udvider virksomheden løbende sit sortiment af batteridrevne maskiner. Dog vil det altid være med det mål for øje, at batteriteknologien skal optimere maskinerne og bibringe nemhed og sikkerhed til håndværkerne.

Festools nyeste akku-maskine er en bajonetsav RSC 18, der bliver sendt på markedet som en optimeret maskine til tømrere, bygningssnedkere og vinduesmontører.

– Vi går aldrig på kompromis med et værktøjs kvalitet. Derfor udvikler vi aldrig en akku-maskine blot for batteriets skyld. Vi gør det, når vi ved, at vi kan optimere maskinen og kan kombinere det med batterimaskinernes nemhed og fleksibilitet, forklarer Paw Mikkelsen, tømrer og produktspecialist hos Festool.

Savning af bjælker og taglægter, udskæring af vindues- og dørrammer eller gennembrud i tag og væg med plademateriale. Bajonetsaven er udviklet med det mål for øje, at den skal være både fleksibel og alsidig. Derfor er den udover at være multifunktionel også stærk og robust, så den kan anvendes til de fleste ombygnings- og nedbrydningsopgaver.

– Vi ved, at mobilitet har stor betydning for vores kunder, men samtidig skal værktøjet være ekstremt kraftfuldt. Derfor er bajonetsaven udviklet, så den kan anvendes i mange sammenhænge og i de fleste materialer. Maskinen er stadig præcis og pålidelig, og vi er dermed ikke gået på kompromis med værktøjets kvalitet, forklarer Paw Mikkelsen.

Akku-bajonetsaven er udviklet med brugernes sikkerhed for øje, og derfor har saven antivibrationsgear, der reducerer vibrationerne med op til 40 %. Samtidig skyder den specielle borepatron savklingen hurtigt ud ved udskiftning, så håndværkeren ikke risikerer at brænde sig.

– Når vi udvikler en ny maskine, er det første punkt på vores liste altid, at maskinen skal være så sikker som muligt for håndværkerne at anvende. Antivibrationsgearet har vi udviklet for at skåne brugernes arme, sener og led. Hvis man i løbet af en dag står mange timer med en bajonetsav, kan det virkelig være en belastning for kroppen, så derfor har vi haft ekstra fokus på denne funktion, siger Paw Mikkelsen.

Akku-bajonetsav RSC 18

Spænding: 18 V
Slagtal: 0-3.000 per min
Slaglængde: 32 mm
Vibrationer: 9 m/s (spånplade) – 12 m/s (træ)
Antivibrationsgear reducerer vibrationer med 40 procent
180 graders drejning af opspændt savklinge
Kulfri EC-TE-motor
Indstilleligt pendulslag
Tilslutning af støvsuger gennem udsugningsadaptor
Indbygget LED-lys oplyser arbejdsområdet

-dc

25/4 2023
  • Værktøjsproducent ryster posen i toppen

    Værktøjsproducent ryster posen i toppen

    vaerktoej-arbejdstoej ›Ny direktør for Jydsk Værktøj bliver Jesper Batsberg, der får det samlede ledelsesansvar, mens Kjeld Thomsen fremover retter sit primære fokus mod salg, kunder og markedsudvikling
  • Stjal værktøj for 50,000 kroner

    Stjal værktøj for 50,000 kroner

    byggeri ›
  • Forsikring dækker ikke ved indbrud i nøgleboks

    Forsikring dækker ikke ved indbrud i nøgleboks

    entreprenoer ›Billige nøglebokse med kodehjul er stadig udbredte på byggepladser og hos virksomheder. Men den billige løsning kan koste dyrt, for forsikringsselskaberne har strammet kravene
  • EU-Kommissionen dumper 82 procent af testede sikkerhedssko fra otte lande

    EU-Kommissionen dumper 82 procent af testede sikkerhedssko fra otte lande

    vaerktoej-arbejdstoej ›I testen blev der både konstateret ringe modstandsdygtighed, dårlige antistatiske egenskaber og mangelfuld dokumentation
  • Lemvigh-Müller udvider i Østjylland

    Lemvigh-Müller udvider i Østjylland

    vaerktoej-arbejdstoej ›Grossisten har netop fejret åbningen af to nye butikker i hhv. Aarhus Nord og Skanderborg, som giver lokale håndværkervirksomheder adgang til et endnu bredere sortiment og flere services inden for el, vvs og værktøj
  • Husk sikkerheden i varmen

    Husk sikkerheden i varmen

    byggeri ›Sommeren har været varm, og det kan være fristende at slippe af med noget af den varmeste beklædning, mens man er på arbejde. Men husk sikkerheden, lyder opfordringen til landets bygge- og håndværksvirksomheder
  • Jydske værktøjsleverandører slås sammen under et

    Jydske værktøjsleverandører slås sammen under et

    vaerktoej-arbejdstoej ›Med Carl Ras Gruppen i ryggen samles Jydsk Værktøj og Nordjydsk Værktøjssalg under et navn. Sammenlægningen kombinerer lokal forankring med adgang til stærke kompetencer, større ressourcer og et tættere samarbejde på tværs
  • Registrering og tracking skal gøre livet surt for de langfingrede

    Registrering og tracking skal gøre livet surt for de langfingrede

    vaerktoej-arbejdstoej ›Ti tyverier sker fra varebiler hver dag – og mange håndværksvirksomheder kæmper med manuel registrering, mangelfuld sporbarhed og tidskrævende dokumentation. Det vil SaaS-virksomhederne EG og Keatech gøre op med gennem et nyt samarbejde