Kobbertyve anholdt kort efter indbrud på byggeplads

Kobbertyve anholdt kort efter indbrud på byggeplads

En patrulje fra Østjyllands Politi blev onsdag sendt til et igangværende indbrud på Toldbodgade i Randers, hvor to personer var i færd med at stjæle kabler og kobberrør.

Ifølge anmeldelsen var en ansat på stedet løbet efter de to tyve, som havde forladt stedet på el-ladcykel med de stjålne materialer.

Ved politiets ankomst til stedet kunne vidnerne derfor give et godt signalement af gerningsmændene og deres placering, hvorefter politiet kunne identificere de to mænd på en nært liggende adresse.

De to mænd – begge 25 år gamle – blev anholdt og ilagt håndjern, mens de blev siget for at have begået tyveri fra en byggeplads. Den ene af dem modsatte sig sin anholdelse og blev derfor også sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger og for at true politiet.

DanB

6/10 2023