Kommuner vil bygge flere billige boliger

Seks kommuner ansøger nu indenrigs- og Socialministeriet om at indgå i et frikommunenetværk, som skal afprøve nye muligheder for at skabe flere billige boliger i kommunerne

Flere og flere borgere har ikke råd til de eksisterende boliger. Derfor har seks kommuner søgt om at blive frikommune, som giver mulighed for at udfordre den eksisterende lovgivning i ønsket om at skabe flere billige boliger og fleksible boligløsninger til f.eks. udsatte borgere, studerende og flygtninge.

Det er Høje-Taastrup, Randers, Roskilde, København, Favrskov og Aarhus Kommune, der står bag en ansøgning til indenrigs- og Socialministeriet om at indgå i et frikommunenetværk, som skal afprøve nye muligheder for at skabe flere billige boliger i kommunerne og sikre bedre sammenhæng mellem de sociale indsatser og boligløsninger for borgere med lav betalingsevne.

- Vi har knækket hjemløsekurven i Høje-Taastrup Kommune på trods af en stigning på landsplan, og det er vi utroligt glade for. Vores strategiske hjemløse indsats virker, men for at komme helt i mål, mangler vi lovgivningsmæssigt større fleksibilitet og flere muligheder for at skaffe billige boliger, siger borgmester Michael Ziegler.

Rift om billige boliger
Høje-Taastrups borgmester støder bl.a. på problemet i forbindelse med kommunens arbejde med rehabilitering, hvor borgerens mulighed for at klare sig selv bremses, fordi sociallovgivningen og boliglovgivningen ikke spiller ordentligt sammen.

- Med muligheden for at blive frikommune, kan vi forhåbentlig nå nærmere nogle gangbare løsninger. Det vil ikke alene hjælpe flere borgere godt videre i deres liv men også spare skattekroner, siger Michael Ziegler.

Der er de seneste år kommet rift om de billige boliger i kommunerne bl.a. fordi flere mennesker er kommet på lave sociale ydelser. Det er især udsatte borgere, borgere med lav indkomst, studerende, hjemløse og flygtninge, der har svært ved at finde en bolig, som de kan betale. Samtidig er udbuddet af billige boliger faldet bl.a. på grund af modernisering især i de større byer.

Nye løsninger skal findes
Ambitionen med frikommuneforsøget er at udfordre de nuværende regler og give rum for andre og nye løsninger.

Ønsket er, at kommunerne i højere grad kan støtte den enkelte borger til at blive selvhjulpen i egen bolig. På længere sigt skal støtten til borgeren i egen bolig sikre, at han eller hun så vidt muligt får magt over eget liv, får en uddannelse eller arbejde. Denne udvikling vil ikke kun gavne den enkelte, men også kommunernes økonomi og sammenhængskraften i samfundet.

De seks kommuner peger blandt andet på behovet for, at kommunen kan give et midlertidigt huslejetilskud til borgere. Dels kan flere boliger komme i spil via kommunernes anvisningret, og dels kan borgeren komme videre med livet i egen bolig.

Midlertidige lejekontrakter
Det kan være en stor hjælp for mennesker, der f.eks. har været i et botilbud på grund af en psykisk lidelse, men nu er rask nok til at klare sig selv i egen bolig. Det kan også være et menneske, der har været hjemløs, og som nu med lidt midlertidig boligstøtte kan komme på ret køl.

Kommunerne ser også et behov for at bruge midlertidige lejekontrakter, inden borgeren tilbydes en mere varig løsning. Det kan være en borger i et bomiljø, som arbejder hen imod at bo i egen bolig. Eller det kan være i forbindelse med udredning af en borger, som kommunen gerne vil følge i en periode for at sikre, at borgeren får det rigtige tilbud.

Der kan også være behov for dispensationer fra eksisterende lovgivning for at kunne afprøve nye boligformer f.eks. etablere boliger med en midlertidig placering eller dispensation for krav til byggeri, som fordyrer boligen væsentligt, når målgrupper har lav betalingsevne.

-cmn