Konference om bygbare projekter
Relevent afholder igen konference om det bygbare projekt. Dansk Byggeri er samarbejdspartner og opfordrer sine medlemmer til at deltage ved konferencen i Aarhus 20. september
Det bliver mere og mere komplekst at nå fra idé til byggeri og videre til en optimal drift, når byggeriet en dag står færdigt. På grund af nye teknologier og skiftende roller for de involverede aktører, bliver byggeriets faser vendt på hovedet.
Med ”Vejen til det bygbare projekt” som overskrift afholder Relevent i samarbejde med bl.a. Dansk Byggeri en konference om de udfordringer, byggeriet står over for. Dagsordenen for konferencen er redskaber og værktøjer, der kan lette byggeprocessen og bringe ønskerne i mål.
Der vil være talere fra Molt Wengel, Bygningsstyrelsen, Applied Design, NCC Building Danmark A/S, 3dbyggeri danmark ApS og Københavns Lufthavne A/S til konferencen. De respektive talere vil være placeret i de tre forskellige sektioner på programmet med overskrifterne: ”Byggebranchen version 2.0 – Nye løsninger”, ”Strategisk styring” og ”Brugen af det færdige byggeri”.
Tilmelding kan ske ved at skrive en mail til info@relevent.dk eller ringe 41 95 14 29/28 30 54 45. Som medlem af Dansk Byggeri får man 15 procent rabat, hvis man oplyser sit medlemskab ved tilmelding.
-cmn