Kreative erhverv i fokus på Christiansborg
En række fremtrædende specialister og politikere har netop været samlet til konference på Christiansborg for at diskutere betydningen af kreativ økonomi i forhold til vækst, eksport og jobskabelse i Danmark
Hvordan skaber dansk erhvervsliv flere kreative arbejdspladser. Og hvordan kan de kreative brancher blive vækstlokomotiv for Danmark.
Det var nogle af de spørgsmål, som erhvervsordførere fra Folketingets partier og specialister tirsdag drøftede på konferencen A More Creative Denmark i Folketingets Fællessal på Christiansborg med 150 deltagere.
Det er Region Midtjylland og Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, der stod for konferencen som et led i regionenes vækstinitiativ, More Creative, som også udfoldes i programmet for Kulturåret. Her sættes de kreative virksomheder i spil som gentænkere af produkter og produktionsteknologi. De kan være med til at løse vigtige samfundsmæssige udfordringer og skabe vækst og arbejdspladser.
Økonomi foranlediget af kreativ værdiskabelse er en af de hurtigst voksende sektorer i verden. I Danmark arbejder 3,4 % af arbejdsstyrken i kreative erhverv, mens gennemsnittet blandt EU-landene er 5,2 % med Sverige i top på 8,9 %. Det kan Danmark gøre endnu bedre, mener initiativet More Creative.
-cmn