Myter og fakta om innovation i byggebranchen

Realdanias program Innovation i byggeriet og innovations- og væksthub’en BloxHub inviterer til gå-hjem-møde for at kvalificere debatten og rykke ved myter om byggeriets innovationsaktivitet

Myter er der masser af inden for byggeriet, men hvad er fakta? Det er der mulighed for at få svar på torsdag 14. april 2016 kl. 15.00-17.30 i Fæstningens Materialgård på Frederiksholms Kanal 30 i København K.

Her fortæller Lennie Clausen, programchef i Realdania om organisationens fokus på at styrke byggeriets innovationsevne, så byggesektoren bidrager til en fremadrettet, helhedsorienteret og bæredygtig udvikling.

Hvad ved vi om innovationen i byggeriet – og hvad tror du? Mikkel Thomassen, partner i Smith Innovation er quizmaster, når vi får af- eller bekræftet myter og dykker ned i fakta om byggeriets innovationsaktivitet. Du kan deltage aktivt i debatten og bidrage med egne erfaringer og synspunkter.

Hvordan kan den kommende innovations- og væksthub BloxHub være med til at sætte action bag de behov, som vores viden om byggeriets innovationsaktivitet kalder til handling på? Torben Klitgaard, hub director i BloxHub fortæller om visionerne for hub’en og de aktiviteter og tematikker, der bliver omdrejningspunkt for dens virke. 

Arrangementet afholdes i Fæstningens Materialgård, Frederiksholms Kanal 30, 1220 København K, og det er gratis at deltage. Tilmelding sker ved at sende en mail til Karen Liberoth på kli@realdania.dk med navn og evt. organisation.

-cmn


(Foto: Realdania)

6/4 2016