Nexø får ny grøn Lidl-butikOpførelsen af Lidls dagligvarebutik i Nexø er i fuld gang.

Nexø får ny grøn Lidl-butik

Lidl Danmark slår snart dørene op til endnu en energirigtig bygning. Bornholmske Nexø lægger grund til endnu en udgave af Lidl’s LEED Platinum-certificerede butikskoncept

Snart kan borgerne i Nexø indtage en ny Lidl, hvor både solceller, grønt tag og genbrug af overskudsvarme har sat et miljørigtigt præg på bygningen. Også skillevæggenes isolerende og indeklimamærkede Silka Blokke bidrager til at indfri ambitionen om at leve op til Lidl’s butikskoncept BK2020.       

Med sin LEED Platinum-certificerede butik slog Lidl Danmark i 2015 dørene op til ”Europas grønneste dagligvarebutik” i Valby. Og snart kan borgerne i den bornholmske by Nexø ligeledes se frem til at indtage endnu en miljørigtig dagligvarebutik, når Lidl Danmarks nye retail-byggeri står færdigopført i løbet af efteråret.

Fra inderst til yderst kommer bygningens 1700 m2 til at danne bæredygtige rammer for de fremtidige kunder og butiksansatte, der både kan oplade deres elbiler og tilbringe pausen på det grønne tag.   

Bæredygtigt fra inderst til yderst
- Miljøhensyn og energieffektivitet har været væsentlige parametre i valget af materialer, hvilket afspejler sig i alt lige fra tagets strømproducerende solceller til facadens energieffektive vinduer, forklarer Kristian Pedersen, der er projektudviklingschef hos Lidl Danmark.

-  F.eks. anvendes der varmegenvinding af overskudsvarmen fra kølemontrerne til opvarmning af butikken. Det grønne tag opfanger luftens støv, CO2 og andre forurenende partikler, og via regnvandsopsamling forsynes bygningen med vand samtidig med, at det lokale kloaksystem aflastes. Derudover stiller vi både cykelparkering til ladcykler samt ladestationer til el-biler til rådighed.

- Også vægsystemet bidrager til at indfri vores ambition om at efterleve BK2020. De bærende yder- og skillevægge blev opført med indeklimamærkede Silka Blokke, som med deres isolerende egenskaber øger bygningens energieffektivitet samtidig med, at behovet for yderligere isolering mindskes, fortæller Kristian Pedersen.

Fleksibel og effektiv proces

Allan Frederiksen er direktør i AC Tømrer og Montage, der har opført bygningens bærende bagmur og skillerum. Ifølge ham nødvendiggjorde fravalget af søjler samt butikkens tunge tagkonstruktion, at vægsystemet havde en høj belastningsevne. Ligeledes stillede behovet for montering af tunge ophængninger krav til væggenes robusthed. Han forklarer:

 - Silka Blokkenes høje styrke og bæreevne gør dem velegnede til at modstå belastninger såsom varehylder med høj vægt, som er en del af driften af en detailbygning. Og fordi blokkene er konstrueret som byggeklodser, kan de nemt skæres til, hvilket banede vejen for fleksibilitet i såvel projektering som udførelse, siger han.

- Desuden effektiviserede det processen betydeligt, at blokkene indkøbes som en lagervare. Modsat mange aktuelle betonbyggerier blev processen derfor ikke sinket af langvarige leveringstider, ligesom det har været muligt at projektere helt frem til byggestart. Det har medført stor fleksibilitet og planlægningsfrihed, at der løbende kunne foretages ændringer og om-projekteres uden de store omkostninger. Vi havde mulighed for at montere flere steder samtidigt efter behov, og materialerne hobede sig ikke op på byggepladsen, fordi det hele tiden var muligt at bestille nye varer.

Lokal designinspirationLilds nye dagligvarebutik er centralt beliggende i det historiske Nexø og opført med respekt for lokalområdets arkitektur.

Bygningen, der er tegnet af den bornholmske tegnestue Blå Streg, omfavner derfor på en og samme tid en klassisk og moderne byggestil, fortæller Kristian Pedersen:

- Butikken ligner ikke en traditionel Lidl-butik, idet vi via en række detaljer har givet designet et lokalt islæt. F.eks. er facadens mursten blevet udsmykket med forskellige mønstre, hvilket gengiver det udtryk, som præger det gamle kvarters detaljerede murværk. Hele processen var præget af dialog med de lokale borgere, som på den måde havde mulighed for at sætte deres aftryk på projektet, siger han.  

-cmn


Det er AC Tømrer og Montage, der har opført bygningens bærende bagmur.

29/8 2016