Potentialer for bolig og arbejde til flygtninge

Hvis der skal være både tag over hovedet og et job til de mange flygtninge, som Danmark skal integrere i de kommende år, så er det ikke lige meget hvor i landet, vi placerer dem, påpeger Dansk Byggeri

Hvis en flygtning kommer til f.eks. Ringkøbing-Skjern, Stevns eller Billund, er der gode muligheder for at finde både job og bolig.

Det viser en ny analyse fra Dansk Byggeri, som kortlægger beskæftigelsesfrekvensen og antallet af tomme boliger. Her tegner der sig et tydeligt billede af, at det særligt er i Midtjylland i det såkaldte i produktionsDanmark, i Trekantsområdet og i store dele af det østlige Sjælland, at der er gode muligheder for at finde en arbejdsplads og tag over hovedet til de omkring 17.000 flygtninge, som forventet kommer til Danmark om året.

Ifølge Dansk Byggeris opgørelse, så er der 18 kommuner i Jylland, en på Fyn og 29 på Sjælland, hvor der er særligt gode muligheder for, at flygtninge kan få arbejde og bolig.

- Det er alle sammen kommuner, hvor der er et velfungerende jobmarked, hvilket afspejler sig i, at der er lav ledighed, og at de fleste, der kan arbejde, arbejder. Derfor vil der samtidig være gode muligheder for at sluse flygtninge ind i virksomhederne. I f.eks. Vestjylland er der også en høj andel af tomme boliger, så her vil det være relativt let at finde tag over hovedet til nye borgere, mens der er noget længere mellem de ledige boliger i f.eks. hovedstadsområdet ,siger underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl.

Nye almene boliger og pavilloner
I de regioner, hvor der er langt mellem de ledige boliger er opgaven ifølge Dansk Byggeri i stedet at sætte gang i byggeriet af nye almennyttige boliger eller pavillonboliger, som kan huse nye borgere.

- Vi skal omdanne og bygge boliger til så mange mennesker, at det i løbet af fem år svarer til en by på størrelse med Roskilde eller måske endda Aalborg. Det siger lidt om størrelsen på den udfordring, vi står overfor i de kommende år, siger Louise Pihl.

- Det handler ikke om at smide problemet i en bestemt kommune, men om at opnå den bedste integration af flygtninge, og her er der bare nogle kommuner, som på grund af det lokale erhvervsliv og den lokale bolig- og borgersammensætning har bedre muligheder for at løse de udfordringer, vi står overfor, end andre. Det handler kort sagt om at finde det rigtige match, siger hun.

Beskæftigelsesfrekvensen måler, hvor mange af kommunens borgere i den erhvervsdygtige alder, der har et job. Kommuner, hvor mindst 72 % af borgerne mellem 16 og 64 år er i arbejde, karakteriseres i analysen som kommuner med en høj beskæftigelsesfrekvens.

-cmn