Projektchef får nye opgaver i ’Fra Gade til By’-projektet

Fra 1. juli har projektchef Svend Heegaard i Odenses ’Fra Gade til By’-projektet fået en ny rådgiverfunktion. En ny projektchef forventes at være på plads snarest muligt

Svend Heegaard har siden 1. marts 2011 fungeret som projektchef for et af Danmarks største byudviklingsprojekter – ’Fra gade til by – omdannelse af Thomas B. Thriges Gade’ i Odense Centrum.

Nu har han sagt ja til at assistere på de afsluttende opgaver frem til en ny projektchef er på plads, for herefter at indtræde som medlem af Styregruppen og varetage specifikke opgaver for Partnerskabet - herunder blandt andet salget af det samlede p–anlæg.

Svend Heegaard vil herudover fremadrettet arbejde med at rådgive inden for private og kommunale byudviklingsprojekter.

-los

4/7 2016