Randers åbner igen byggeudstilling

Under navnet RandersBygger i Dronningborg opføres for andet år i træk en byggeudstilling og denne gang med fem udstillingshuse

På byggeudstillingen kan man opleve eurodan-huse, Milton, Lasse Larsen, Hybel og Vestergaard Huse, som hver især giver deres bud på en drømmebolig. Byggeudstillingen åbner søndag d. 30. september 2018 og har åbent hus hver søndag fra kl. 14-16 og frem til d. 10. marts 2019.
 
Udstillingshusene er opført på Hjertegræsbakken nr. 3, 5, 7, 9 og 15, 8930 Randers NØ. Fra flere af grundene i udstykningen er der udsigt over Randers Fjord, Fjordenge, Randers By og bakkelandskaber.

På åbent hus dagene i byggeudstillingsperioden vil man kunne finde informationer om Randers og få uddelt informationsmateriale mv. Målet er, at byggeudstillingen kan danne grundlag for en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor Randers kan vise sine mange kvaliteter frem. Give de mange besøgende et oplevelseshorn af indtryk og vise Randers som et dejligt og trygt sted at bo.

-kj

25/9 2018