Rekord: Nybyggeri i Nærheden har 4,7 kg CO2 pr. m2Home.Earth håber på at kunne reducere CO2-aftrykket yderligere fra 4,7 kg CO2 pr. m2 til 4,0.

Rekord: Nybyggeri i Nærheden har 4,7 kg CO2 pr. m2

Ejendomsselskabet Home.Earth opnår det laveste CO2-aftryk for et større dansk etagebyggeri, der er mere end 60 % lavere end de lovmæssige krav i Danmark. Stifter bag håber på strammere lovgivning

Home.Earth har leveret Danmarks foreløbig mest klimaeffektive byggeri i seks etager.

Men selvom resultatet på 60 % lavere CO2-udledning er en milepæl, mener Rasmus Nørgaard, stifter af Home.Earth, at barren skal sættes endnu højere.

- Vores vision har fra starten været at bevise, at vi kan skabe billige boliger, der både respekterer planeten og de mennesker, der bor i dem. Uden at det behøver at koste mere.

- Det gør vi ved at være ambitiøse og sætte nye standarder, som forhåbentlig både kan inspirere branchen til handling og bane vejen for en strammere lovgivning henimod et endnu lavere aftryk for byggeriet, siger han.

Home.Earth ser resultaterne fra byggeriet i Nærheden som et springbræt til yderligere forbedringer i andre projekter. Rasmus Nørgaard forklarer, at ambitionen er at reducere aftrykket fra de nuværende 4,7 kg CO2 pr. m2 til 4,0.

- Vi har taget os tiden og dygtiggjort os i løsninger, der ikke kun skaber værdi for Nærheden, men også på andre igangværende projekter, som vi sidder og tegner på nu, siger han.

Han mener, at for mange byggeprojekter gang på gang forsøger at opfinde den dybe tallerken og starter forfra ved hvert projekt. I stedet burde man holde sig til den samme opskrift og gøre alt for at optimere den.

Det handler for Rasmus Nørgaard også om at have kontrol med processen gennem hele byggeriet.

- Vores ejendomme er bygget på en dansk fabrik i Jylland og bliver samlet på byggepladsen. Det giver os en kontrol over byggeprocessen og sparer en masse affald. Vi bruger også de samme danske arkitekter og sikrer, at viden bliver oparbejdet inden for landets grænser.

- Den viden vil vi på sigt gerne dele ud af til f.eks. kommuner og samarbejdspartnere, siger han.

Professor Harpa Birgisdottir fra Build blåstempler byggeriet i Nærheden.

- 4,7 kg CO2 pr. m2 kan være svært at forstå, men der er tale om et lavere klimaaftryk end noget andet byggeri i seks etager, vi har set til dato.

- Det er virkelig godt gået. Byggebranchen har brug for flere eksempler på byggerier med både nytænkning og optimering i materialeforbrug, og Home.Earth har her formået at vise, at det kan lade sig at gøre, siger hun.

En beboer i Nærheden udleder ca. 127 kg CO2 pr. person årligt for både byggeri og drift.

-dc

26/11 2024
  • Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Kemp & Lauritzen får vigtigt bæredygtighedsstempel

    Kemp & Lauritzen får vigtigt bæredygtighedsstempel

    byggeri ›Science Based Targets initiative (SBTi) har valideret Kemp & Lauritzens kortsigtede klimamål. Det bekræfter, at virksomhedens mål for at reducere klimaaftrykket er i tråd med den nyeste klimavidenskab og ambitionerne i Parisaftalen
  • Dødsstødet til Danmarks mest zig-zaggede hovedgade

    Dødsstødet til Danmarks mest zig-zaggede hovedgade

    byggeri ›Adelgade i Skanderborg, der før skabte stor usikkerhed for både cyklister og fodgængere, er blevet fornyet og mere brugervenlig for bløde trafikanter
  • Skal betale moms før kunderne har betalt regningen

    Skal betale moms før kunderne har betalt regningen

    politik ›De små - og mellemstore virksomheder bruger hvert år 38 millioner arbejdstimer på at følge op på manglende og forsinkede betalinger. Det svarer til 23.000 årsværk og en tidsomkostning på 12 milliarder kroner
  • Anlægsbranchen får sin egen materialepyramide

    Anlægsbranchen får sin egen materialepyramide

    byggeri ›En ny materialepyramide skal hjælpe anlægsbranchen med at træffe bedre materialevalg og mindske overforbrug. Branchen står overfor mangel på nøgleressourcer om få år, hvis der ikke handles, lyder det fra initiativtagerne bag
  • Det helt rigtige sted at være

    Det helt rigtige sted at være

    byggeri ›Hvordan kommer byggebranchen videre med den grønne omstilling i en tid præget af usikkerhed? Det spørgsmål har været centralt på årets Building Green CPH, der har dannet rammen om faglige diskussioner om byggeriets fremtid
  • Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Midlertidig kaptajn bliver permanent hos Cowi

    Midlertidig kaptajn bliver permanent hos Cowi

    byggeri ›Efter en periode i rollen som konstitueret er Sidsel Stabell Hoppe blevet udnævnt til direktør for Cowis danske forretning