Skab nærhed i en tral hverdag

Skab nærhed i en tral hverdag

ANNONCE: I en travl og skemalagt hverdag, kan det være en udfordring at få tid til at være nærværende sammen med sine nærmeste.

Men, det er essentielt at være sammen på en kærlig og opmærksom måde. Både for at pleje vores behov for social stimuli - men også for at få familien til at hænge sammen.

Tid hænger ikke på træerne

De fleste mennesker har en hektisk hverdag, hvor tid ikke er noget, der hænger på træerne. Særligt børnefamilierne kan føle sig pressede med det stramme program, der lægges for dagen. Børnene skal afleveres og hentes i skole og institutioner, forældrene skal passe deres arbejde og sørge for, der står sund og nærende mad på bordet hver dag. Det er om at holde tungen lige i munden. Samtidigt har en del også en række krævende jobs som håndværkere, som vi alle ved kan skabe nogle lange dage, hvor overskuddet næppe er størst, når der er blevet brugt 10 timer på byggepladsen.

Nogle sidder tilbage med følelsen af at kæmpe, for at holde sig oven vande. Men uanset hvor travlt man har, så er det essentielt at skabe små åndehuller, hvor vi er nærværende sammen med vores nærmeste. Det behøver ikke være timelange samtaler, hvor vi når helt ind til kernen af en anden. Mindre kan sagtens gøre det.

Skru ned for ambitionsniveauet

Når der skal sættes fokus på nærværet i hverdagen, kan det gøres på mange måde. Hvis det er svært at få tid til at være sammen på grund af hverdagens tidskrævende rutiner, så handler det om at skrue lidt ned for ambitionsniveauet. Hvis du driver egen forretning, så kan det også være fristende at knokle lidt flere timer for at få projektet i hus, men husk også at der i mange tilfælde er en familie som venter på dig derhjemme – arbejdet fylder meget, men lad det ikke fylde det hele.

Nærværet findes også når familien samles rundt om spisebordet til aftensmaden. Den hyggelige stund, hvor i sidder om det samme plankebord, og blot nyder hinandens selskab uden telefoner, fjernsyn og andet til at forstyre. En anden god måde at skabe et naturligt nærvær på er ved at lægge alle skærme væk i en aftalt tidsperiode, når I kommer hjem fra skole og arbejde. Skærme har en tendens til at stjæle den tid, vi kunne have med hinanden.

Nærvær kan også være pligter og stilhed

Nærvær er også at stå af cyklen på vej hjem fra skole eller svømning og se på vintergækkerne i vejkanten. Nærvær er at handle ind sammen og inddrage børnene i de daglige pligter. Nærvær er at hænge vasketøj op med sit barn og pludselig komme til at tale om noget dybere, der fylder. Nærvær er at gå i haven sammen og luge ukrudt uden nødvendigvis at tale sammen

Flet nærværet ind i hverdagen

På den måde kan familien skabe nærvær i hverdagen og endda slå to fluer med et smæk. Pligter gøres sammen og pludselig opstår et værdifuldt nærvær midt i sure sokker og indkøb af leverpostej. Det handler om at flette det ind i det skema, der allerede ligger - eller at skabe ekstra åndehuller, ved at skrue ned for perfektionismen. Børn kræver ikke de store økologiske salater og rengjorte værelser - de kræver tid og nærvær.

10/5 2019