Skimmelsvamp for 300 mio.Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell, (Ø), og adm. direktør Christian Høgsbro, AAB, besigtiger en af de lejligheder der står overfor en totalrenovering. (Foto: Lars Schmidt)

Skimmelsvamp for 300 mio.

111 ud af i alt 240 boliger i AAB-afdeling på Amager er fraflyttet og står tomme. som følge af et angreb med skimmelsvamp. Renovering løber op i næsten 300 mio. kr.

Teknik- og miljøborgmester i København, Morten Kabell, (Ø), har netop aflagt et noget følsomt besøg boligforeningen AAB’s afdeling 111, der ligger mellem Gyldenrisvej og Følfodvej på Amager.

Boligerne i området er hårdt ramt af skimmelsvamp, og besøget har givet boligforeningen AAB dybe rynker i facaden.

Adm. direktør for AAB, Christian Høgsbro, har således kunnet oplyse Morten Kabell om, at 111  ud af i alt 240 boliger er fraflyttet og står tomme. De mange beboere, som har måtte flytte, har fået bolig i andre AAB boligafdelinger.
 
Alle lejligheder i AAB’s bebyggelse på Følfodvej  skal moderniseres og sættes i stand. Kun de rå mure bliver genanvendt. Alt andet i lejligheden skiftes ud. Håndværkerudgifterne til renoveringen løber op i næsten 300 mio. kr.

Ud over den indvendige renovering og nye isolerende facader og gavle får udendørsarealerne mellem blokkene et løft. Og beboerne får et helt nyt beboerhus.

AAB regner med, at der går halvandet til to år, før renoveringen er endelig færdig, og beboerne kan flytte ind i de nye moderne lejligheder, som er sunde og fri for skimmelsvamp.

-cmn

19/3 2015