Skimmelsvamp som pressionsmiddel

SAPU, Sammenslutningen af private udlejere, har igennem de seneste 12 mdr. oplevet en stigning på mere end 200 % i sager omhandlende skimmelsvamp i private lejemål

Mange private udlejere bliver skræmte, når lejerforeninger, LLO og huslejenævn. kontakter udlejer og meddeler, at lejer har opdaget skimmelsvamp i ejendommen. Det påpeger Sammenslutningen af Private Udlejere, SAPU.

SAPU.dk blev oprettet i 2005 som rådgiver til private, der udlejer egen bolig og som reaktion på den stadig stigende tendens blandt lejerne til at udøve deres omfattende rettigheder i lejeloven overfor udlejere, og ifølge foreningens stifter Mark Jensen er det slet ikke ualmindeligt, at udlejer trues med erstatningsansvar for personskade, helbredsproblemer mv.

- Selvfølgelig kan der være udlejede ejendomme, som har konstruktionsmæssige fejl, der medfører fugt og skimmelsvamp. Det er midlertidig vores opfattelse, at skimmelsvamp i 9 ud 10 tilfælde skyldes, at lejeren ikke udøver omhu for udluftning, ventilering og opvarming, påpeger Mark Jensen.

Han beklager, at alt for mange udlejere lader sig true af lejerne til at betale lejeren kompensation, godtgørelse eller lader lejeren befri fra lejemålet uden at betale for istandsættelse, opsigelsesperiode mv.

- Det er en kedelig tendens, at lejerne er begyndt at anvende selvskabte fugtproblemer som et middel til at afpresse udlejerne for pengebeløb og til iøvrigt at opgive de ganske få rettigheder lejeloven trods alt indrømmer udlejere af lejlighed, hus og værelse, siger stifteren af SAPU.dk.
17/2 2015