Slut med at vente ved overkørslen i Køge
Køge Kyst er ved at lægge sidste hånd på den nye vejtunnel, som fremover skal lede biler, motorcykler, busser og lastbiler nemt under jernbanen i Køge og samtidig gøre bymidten mere fredelig
Køges nye vejtunnel er tunnelen er nu åbnet for trafik. Samtidig lukker jernbaneoverkørslen i bymidten for biltrafik, og dermed er det slut for bilister med at holde og vente på bommene.
Køge Kyst er ved at lægge allersidste hånd på den nye vejtunnel, som fremover skal lede biler, motorcykler, busser og lastbiler nemt under jernbanen i Køge og samtidig gøre bymidten mere fredelig.
- Vi styrker infrastrukturen på flere fronter i de her år, og den nye vejtunnel vil sammen med f.eks. Køge Nord Station og udvidelsen af Køge Bugt Motorvej gøre det nemmere for pendlerne i Køge Kommune, siger Køges borgmester Flemming Christensen.
Køge Kyst partner glæder sig
- Vi er utrolig glade for, at det i kraft af Realdania By & Bygs partnerskab med Køge Kommune er lykkedes at nå hertil, hvor vi er i dag. Den nye vejtunnel er med til at give Køges infrastruktur et betydeligt løft - og dermed også ruste byen til en ikke så fjern fremtid med mange nye indbyggere og flere butikker, erhverv og kulturtilbud, siger Realdania By & Bygs adm. direktør Peter Cederfeld.
Jernbanen kom til Køge i 1870’erne, og overkørslen er i dag Danmarks mest komplicerede overkørsel. I gennemsnit har bommene været nede i ca. 15 min. hver time.
- Åbningen af vejtunnelen er en stor milepæl i Køge Kyst-projektet. Den er det første færdige, konkrete udtryk for, at Køge Kyst vender Køges ansigt mod vandet og binder hele byen bedre sammen. Det håber vi, at mange vil være med til at fejre ved at opleve den færdige vejtunnel til fods. Det er once in a lifetime, siger Køge Kysts projektdirektør Jes Møller.
Første af tre nye forbindelserVejtunnelen er den første af tre nye forbindelser, som Køge Kyst anlægger på tværs af jernbanen. Byggeriet af en gangbro over stationen er også i gang, og i 2017 forventes en ny bred underføring, der samtidig bliver et spændende byrum for fodgængere og cyklister, påbegyndt.
Mens jernbaneoverkørslen lukkes permanent for biler den 30. oktober, kan fodgængere og cyklister fortsat krydse sporene, når bommene er oppe, indtil den nye underføring under jernbanen efter planen åbner på samme sted i 2018.
Mens underføringen bygges, kan der dog være kortere perioder, hvor cyklister og gående henvises til at benytte den eksisterede fodgængertunnel ved stationen, hvor der også er elevatorer.
I efteråret 2017 åbner Stationsområdet med mange nye butikker, den nye stationsbro, som forbinder stationen og Collstropgrunden med bymidten, og et nyt parkeringshus og en parkeringskælder i Stationsområdets nordende.
-cmn

Med de nye forbindelser og parkeringsmuligheder tæt på bymidten bliver bymidten mere fredelig for gående og cyklister, samtidig med at forholdene for bilisterne forbedres.