Svensk developer og Architema vinder svensk boligprojekt
Den svenske developer Titania og Architema Architects har vundet konkurrencen om et stort svensk boligprojekt i en forstad til Stockholm, skriver nyhedsbrevet Byggeeksport
Af Søren Westergaaard, ByggeeksportStockholms sydlige byport betegner Alby sig, beliggende i Botkyrka kommune, med sine 12.000 indbyggere. Her er der ikke blevet bygget i 35 år. Men nu sker der noget med et boligprojekt, der skal være forbillede for en samlet udviklingsplan af Botkyrka med nybyggeri af 20.000 boliger de næste 30 år.
En udskreven bygherrekonkurrence om byggeriet af et større grundstykke på Tingstorget på Albyberget med 450 boliger er vundet af den svenske developerkoncern Titanias selskab Titania Bygg & VVS AB med et projekt udarbejdet af danske Architema Architecs svenske tegnestue af samme navn. Med som underrådgiver er medtaget svenske Nyréns Arkitektkontor - landskab og ingeniørfirmaet Civilbyrån.
Kravet til projektet var bl.a. at det skulle være økologisk, socialt og økonomisk bæredygtigt byggeri.
Hos Titania-koncernen bemærker man, at det er usædvanligt, at blot en enkelt bygherre får lov at bygge et så stort projekt.
Arkitema Architects partner Jørgen Bach siger om projektet, at opgaven er udtryk for den massive befolkningstilvækst, som Stockholm oplever i disse år. Fra politisk side har man fokus på at udvikle forstæderne til levende og bæredygtige byer med varierede boliger og grønne fællesskaber. Det vundne projekt konkretiserer nogle af disse visioner.
Byggeriet forventes påbegyndt i 2016 og afsluttet i 2019.