Tesco vil bygge tusindvis af huse

En af verdens største detailhandelskæder, britiske Tesco vil bygge tusindvis af huse i England

Af Søren Westergaard
Storbritanniens og en af verdens største detailhandelskæder, britiske Tesco (der også har egen bankTesco Bank) meddelte tidligere på året, at de havde opgivet at ekspandere med 100 nye butikker. (red. andre UK-supermarkeder har også neddroslet eller droppet deres ekspansionsplaner) De fleste af disse var planlagt for fem til 10 år siden på grunde som de ejer, skriver nyhedsbrevet Byggeeksport.

Men nu fremgår det af Property Week, Tesco at de vil bygge 4.000 huse på disse grunde, som skal stå færdigopførte i 2017. De fleste af husene, 700, vil blive bygget i South-East i Welwyn Garden City og 80 huse og lejligheder i St.Albans, skriver Property Week.

Ifølge Guardian, der har undersøgt,Tesco’s jordbesiddelser, så ejer de grunde nok til at bygge 15.000 huse.

Byggeriet skal ske enten via deres eget developerselskab Spenhill eller via salg til husbyggefirmaer. Det er ikke nyt for Tesco at bygge boliger. Således skrev London Evening Standard allerede i 2010, at de havde fået tilladelse til at opføre 454 boliger, en skole og et hotel samt et supermarked tæt ved Olympic Park i Østlondon.

 

11/8 2014