Vinduerne tilpasses efter trafikstøjen ved boligenEn 'lyd-container' gør det muligt at montere og afprøve forskellige typer af vinduer, afhængigt af bl.a. bygningens placering i forhold til støj fra vejen, lyder det fra Velfac

Vinduerne tilpasses efter trafikstøjen ved boligen

Vinduesproducenten Velfac gode erfaringer med at måle støjbelastningen direkte på byggepladsen ved boligbyggeriet/renoveringen og tilpasse vinduerne derefter

Trafikstøj er et overset samfundsproblem, der hvert år koster samfundet mere end seks milliarder kroner i sygehusregninger. Men støjgener kan reduceres væsentligt med den rette indsats i byggeriets indledende fase. Blandt andet har vinduesproducenten Velfac gode erfaringer med at måle støjbelastningen direkte på byggepladsen og tilpasse vinduerne derefter.

- Trafikstøj er det næststørste miljøproblem i EU – kun overgået af luftforurening. Og det kan altså give rigtig mange forskellige sygdomstilfælde, når du udsættes for trafikstøj, fortæller Mette Sørensen, der er seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse.

Tidlig involvering gør en forskel
Det er dog muligt at mindske gener fra lyd ved at indtænke støjreducerende løsninger, når der bygges nyt eller renoveres. Det pointerer Allan Jensen, som er afdelingsleder i Afdelingen for Akustik og Støj hos Rambøll.

- Rent teknisk er støjproblematikken svær at løse, men vi er nødt til at starte et sted. Kan man lave en ændring på bare 10 dB, vil det gøre underværker og lyde som en halvering af støjen, udtaler han.

Ifølge John Christian Asmussen, der er projektsalgsdirektør hos Velfac, handler det i bund og grund om at involvere de rigtige parter og eksperter så tidligt som muligt i projekteringsfasen. Vinduesproducenten agerer ofte sparringspartner, når der skal projekteres med støjreducerende vinduer i forbindelse med både nybyggeri og renovering. Valget af løsninger varierer nemlig fra bygning til bygning, afhængigt af faktorer som design og udtryk, beliggenhed og niveauet af udefrakommende støj.

- Ved at sætte de rigtige aktører såsom entreprenører, arkitekter og akustikere i samme rum så tidligt som muligt bliver rammerne lagt fra starten. På den måde kan alle input blive afstemt, hvilket er med til at sikre den bedst mulige løsning til den enkelte bygning, fastslår John Christian Asmussen.

Lydcontainer på byggepladsen
Også målinger direkte på byggepladsen kan have en positiv effekt på processen. Bl.a. har Velfac gode erfaringer med at foretage målinger af støjbelastningen i konkrete områder. Ved hjælp af en specialbygget container er det således muligt at afprøve forskellige løsninger i forhold til den reelle belastning og dermed vælge rigtigt fra starten. Fx har producenten foretaget flere in situ-målinger på forskellige byggepladser i Købehavn, bl.a. i forbindelse med et nybyggeri ved den trafikplagede Amager Boulevard.

- En 'lyd-container' gør det muligt at montere og afprøve forskellige typer af vinduer, afhængigt af bl.a. bygningens placering i forhold til støj fra vejen. Vi laver en projektspecifik dokumentation på en løsning ved at bygge konstruktionen ind i containeren og måle på den, forklarer John Christian Asmussen og fortsætter:

- Containeren bliver jo belastet af trafikstøj, og derved kan vi teste, hvor meget vores forskellige konstruktioner kan yde. Ved at montere vinduerne i autentiske omgivelser kan vi afprøve forskellige løsninger og finde frem til den mest velegnede til netop den bygning.

Voksende fokus blandt borgere og politikere
Hos Velfac mærker man tydeligt en stigende interesse for støj blandt både politikere, interesseorganisationer og ikke mindst private borgere. Det voksende fokus kom bl.a. til udtryk d. 1. oktober, hvor Gate21 i Albertslund lagde lokaler til et Folkemøde om denne problematik. Under overskriften ”Det Støjer Stadig” havde både lokal- og folketingspolitikere, borgere, virksomheder, interesseorganisationer og forskere sat hinanden stævne for at videndele om emnet samt blive klogere på, hvordan vi i fællesskab kan blive bedre til at løse udfordringerne med trafikstøj.

- Det er vigtigt, at vi får en debat omkring problemet, for trafikstøj er et overset samfundsproblem, lød det fra Brøndby Kommunes borgmester Kent Max Magelund, som skød arrangementet i gang.

- Der er rigtig god grund til at mødes og sammen kaste lys over de støjrelaterede udfordringer, som rigtig mange danskere oplever, samt de løsninger, der kan bidrage til at mindske generne. Effektiv støjreduktion behøver nemlig hverken være omkostningstungt eller sætte begrænsninger for bygningens design og funktion, supplerede John Christian Asmussen under Folkemødet.

-jhn

Fakta Om støjplagen
Udefrakommende støj er en stor belastning for mange. Ifølge Miljøstyrelsen er intet mindre end 720.000 boliger udsat for et støjniveau, som er højere end den vejledende grænseværdi.

Det svarer til hver fjerde bolig i Danmark og påvirker mere end 1,4 millioner danskere.

Dette har store helbredsmæssige konsekvenser, og i vejstøjstrategien fra 2003 vurderes det, at 200-500 danskere hvert år dør for tidligt af hjertesygdomme som følge af vejstøj. Samtidig koster trafikstøj ifølge WHO hvert år mindst 1.000.000 sunde leveår for borgere i Vesteuropa.

16/10 2018
  • Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

    Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

    doere-vinduer ›På en tidligere posthusgrund midt i Vejle tager den nye bydel Gammelhavn form med boliger, erhverv og grønne opholdsrum. Projektet har ambitioner om DGNB Guld-certificering
  • Byggeskadeforsikring på vej i graven

    Byggeskadeforsikring på vej i graven

    tilbygning ›Lovforslag lægger op til at udfase byggeskadeforsikringsordningen fra 1. januar 2027
  • Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    doere-vinduer ›En omfattende renovering er i fuld gang af 99 almene boliger i Toften i Albertslund. Med afsæt i helhedsplanen renoveres og fremtidssikres boligerne med fokus på funktionalitet, komfort og bevaring af det arkitektoniske udtryk
  • En lille ændring med stor betydning

    En lille ændring med stor betydning

    doere-vinduer ›Kulturhuset Trommen har fået nyt liv gennem en opgradering af ovenlysvinduerne. Med genbrug af den eksisterende konstruktion og nye glasløsninger er lysoplevelsen markant forbedret uden at lukke huset eller gå på kompromis med arkitekturen
  • Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    doere-vinduer ›Den velkendte, men fiktive bygning fra tv-serien Badehotellet er opført i virkeligheden og breder sig over 900 kvadratmeter fordelt på tre etager med originale dekorationer og kulisser fra filmstudierne
  • Et historisk vindueskig

    Et historisk vindueskig

    doere-vinduer ›Vinduesmuseet Villum Window Collection modtager Snedkerprisen 2026 som en anerkendelse af den professionelle formidling af håndværk i en håndværksfaglig, arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng, der kan inspirere
  • Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    doere-vinduer ›Boligkarreen Solhverv tilbyder beboerne en hverdag, hvor det gode naboskab og livskvalitet er i fokus. Karreen er centreret omkring solens bane fra øst til vest og fokuserer på at integrere det rå, naturlige og autentiske i det arkitektoniske udtryk
  • Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    doere-vinduer ›Outline Vinduer fortsætter sin vækst og udvikling med opkøbet af nyt lager- og produktionsareal på Søndergården i Farsøs industriområde. Der bliver også behov for yderligere medarbejdere