HeidelbergCement frasælger Hanson Building Products

Hanson Building Products er en af UKs’ største producenter af byggematerialer, som HeidelbergCement opkøbte i 2007 er blevet solgt til den amerikanske kapitalfond Lone Star Funds for 1,3 mia. GBP, skriver nyhedsbrevet Byggeeksport.

Af Søren Westergaard

Forfølgning af den lagte strategi om fokusering på materialer til cementproduktion samt forbedring af kreditværdigheden. Således forklarer en af verdens tre største producenter af cement og beton, tyske børsnoteret HeidelbergCement Group AG, da de Juleaftensdag annoncerede frasalget af Hanson Building Products i Storbritannien og Nordamerika (ej Western Canada) til den amerikanske kapitalfond Lone Star Funds.

Prisen angives til samlet 1,3 mia. USD ( 900 mio. GBP) af hvilke de 100 mio. USD skal falde i 2016 dog afhængigt af udfaldet af Hansen Bulding Products i 2015.

Hanson Building Products er en af UKs’ største producenter af byggematerialer, som HeidelbergCement opkøbte i 2007 for 8 mia. GBP og i dag beskæftiger samlet godt 4.600 ansatte på 107 fabrikker fordelt på 5 forretningsområder: Aggregates, Concrete, Asphalt and Contracting, Cement og Building Products. Hanson er endvidere en af UK’s største producenter af teglprodukter og største producent af færdigbeton. Omsætningen nåede i UK 1,1 mia. GBP.

I Danmark ejer HeidelbergCement bl.a. DK Beton og DK Cement.

 

12/1 2015