Børn mangler værktøj til hulelejrskole

En helt ny lejrskole, hvor der skal designes og bygges fantasifulde huler, mangler værktøj til eleverne. Dansk Byggeri opfordrer til at låne eller donere værktøj til lejrskolen

En hel uge hvor det går ud på at designe og bygge sin helt egen hule, det er hvad en 6. klasse fra Stenlille Skole kan se frem til midt i august. Klassen skal nemlig afprøve lejrskolen i Sorø, der skal give børn muligheden for at bygge helt fra bunden.

Klassen fra Stenlille Skole er første hold, der skal bygge med hulemester Barlebo fra DR’s børnetv-serie Dansk Hulebyg. Det er første forsøg på lejrskolen Projekt Huleby, og derfor er der begrænsede ressourcer til lejrskolen, der efterspørger værktøj fra både private og virksomheder.

- Det er godt, at børnene får lov at prøve kræfter med et lidt større byggeprojekt, end de fleste har i haven. De får prøvet at designe og ikke mindst selv bygge huler, og det kan jo illustrere, hvad man kan bruge en erhvervsuddannelse til. Jeg er sikker på, at børnene får en fantastisk sjov uge, hvor de skal bruge både hænder og hoved, siger Helene Høj, konsulent i Dansk Byggeri, og fortsætter:

- Hvis man har noget værktøj, man ikke skal bruge, så vil jeg opfordre til at give det eller låne det ud til lejrskolen. Det gælder både private og vores virksomheder her i regionen.

Har man lyst til at donere eller låne værktøj ud til lejrskolen, så kan det frem til den 11. august afleveres på Sorø Bibliotek.

-los

Kilde: Dansk Byggeri

28/7 2015
  • Værktøjsproducent ryster posen i toppen

    Værktøjsproducent ryster posen i toppen

    vaerktoej-arbejdstoej ›Ny direktør for Jydsk Værktøj bliver Jesper Batsberg, der får det samlede ledelsesansvar, mens Kjeld Thomsen fremover retter sit primære fokus mod salg, kunder og markedsudvikling
  • Stjal værktøj for 50,000 kroner

    Stjal værktøj for 50,000 kroner

    byggeri ›
  • Forsikring dækker ikke ved indbrud i nøgleboks

    Forsikring dækker ikke ved indbrud i nøgleboks

    entreprenoer ›Billige nøglebokse med kodehjul er stadig udbredte på byggepladser og hos virksomheder. Men den billige løsning kan koste dyrt, for forsikringsselskaberne har strammet kravene
  • EU-Kommissionen dumper 82 procent af testede sikkerhedssko fra otte lande

    EU-Kommissionen dumper 82 procent af testede sikkerhedssko fra otte lande

    vaerktoej-arbejdstoej ›I testen blev der både konstateret ringe modstandsdygtighed, dårlige antistatiske egenskaber og mangelfuld dokumentation
  • Lemvigh-Müller udvider i Østjylland

    Lemvigh-Müller udvider i Østjylland

    vaerktoej-arbejdstoej ›Grossisten har netop fejret åbningen af to nye butikker i hhv. Aarhus Nord og Skanderborg, som giver lokale håndværkervirksomheder adgang til et endnu bredere sortiment og flere services inden for el, vvs og værktøj
  • Husk sikkerheden i varmen

    Husk sikkerheden i varmen

    byggeri ›Sommeren har været varm, og det kan være fristende at slippe af med noget af den varmeste beklædning, mens man er på arbejde. Men husk sikkerheden, lyder opfordringen til landets bygge- og håndværksvirksomheder
  • Jydske værktøjsleverandører slås sammen under et

    Jydske værktøjsleverandører slås sammen under et

    vaerktoej-arbejdstoej ›Med Carl Ras Gruppen i ryggen samles Jydsk Værktøj og Nordjydsk Værktøjssalg under et navn. Sammenlægningen kombinerer lokal forankring med adgang til stærke kompetencer, større ressourcer og et tættere samarbejde på tværs
  • Registrering og tracking skal gøre livet surt for de langfingrede

    Registrering og tracking skal gøre livet surt for de langfingrede

    vaerktoej-arbejdstoej ›Ti tyverier sker fra varebiler hver dag – og mange håndværksvirksomheder kæmper med manuel registrering, mangelfuld sporbarhed og tidskrævende dokumentation. Det vil SaaS-virksomhederne EG og Keatech gøre op med gennem et nyt samarbejde