Carl Ras vil genoplive flere håndværkerevents - også online I anledningen af Carl Ras' fødselsdag følger værktøjsgrossisten op med endnu et håndværkerevent i alle butikker og online torsdag den 31. august.

Carl Ras vil genoplive flere håndværkerevents - også online

Værktøjsgrossisten kan inden længe slå dørene op til bl.a. fysiske messer og online tilbudsfester samt en stor fødselsdagsfest på sommerens sidste dag

Meget er sket, siden Carl Ras i 2019 afholdt sine seneste håndværkermesser i Brøndby og Aarhus, der gennem mange år har været en fast tradition i branchen. Coronakrisen medførte efterfølgende leveranceproblemer og leveringsudfordringer, der gjorde værktøjsgrosisten nødsaget til at aflyse de årlige messer tre år i træk.

Carl Ras er siden da vokset med to nye butikker i Holbæk og Esbjerg, og til efteråret åbner en ny butik i Randers.

- Carl Ras er i dag et stort netværk af landsdækkende butikker. Derfor ønsker vi at udvide \'storbysmesserne\' til et nationalt koncept, der så vidt muligt gavner vores håndværkskunder i hele landet, siger marketingchef i Carl Ras, Steen Demskov, og tilføjer:

- Tiden er samtidig blevet en anden efter corona-krisen. Hvor Brøndby-messen udelukkende blev afholdt som en fysisk messe over fire dage, ønsker vi nu at skabe et koncept, der giver kunderne bedre online salgsmuligheder.

Det nye koncept består af en landsdækkende håndværkerfest i juni og Carl Ras\' fødselsdagsevent i august.

Leverandører bakker op om nye håndværkerevents
Lavpraktiske omstændigheder har ifølge Steen Demskov også været medvirkende til beslutningen om Carl Ras\' nye håndværkerevents:

- Vi har ikke længere mulighed for at afholde messe i Brøndby-hallerne, da Brøndby kommune har besluttet at anlægge en \'sportsby\' ved hallerne, så en stor del af P-pladserne er nedlagt. Vi så det derfor som en kærkommen lejlighed til at gentænke vores koncept på ny, siger han og tilføjer:

- Flere af vores leverandører har ikke længere ressourcer eller mandskab til at deltage på en stor, fysisk messe i denne størrelse, ligesom det kræver mange interne ressourcer fra vores side. Vi har derfor fået god opbakning til det nye koncept fra mange af vores leverandører, som vil være til stede på begge håndværkerevents de fleste steder i landet.

Når Carl Ras inden længe slår dørene op til landsdækkende håndværkerfest, bliver det ifølge Steen Demskov med alt det bedste fra Brøndby-messen:

- Kunderne får fortsat mulighed for at møde nogle af Danmarks stærkeste leverandører fra hele branchen i øjenhøjde, ligesom vi har lagt os i selen for at lave skarpe produkttilbud og dagtilbud fra et bredt og dybt sortiment, hvorigennem de kan få rådgivning fra både leverandører og sælgere i Carl Ras. Der vil også være produktnyheder og demoer, og traditionen tro giver vi gratis frokost, siger han og tilføjer:

- Samtidig er det en oplagt mulighed for at tage en god sludder og fagsnak med kollegaer og håndværkere i branchen.

Kan også klares online
Håndværkerfesten bliver afholdt torsdag den 8. juni i alle Carl Ras\' 20 engroscentre, og produkttilbuddene vil være gældende i uge 23 og 24.

- Det giver os mulighed for at invitere flere landsdækkende kunder indenfor til håndværkerfest i deres lokale Carl Ras butik, så vi håber, vi kan lokke flere håndværkere til. Har man ikke tid til at forlade byggepladsen på dagene, vil det være muligt at handle online på carl-ras.dk alle tider af døgnet, hvorfra alle varerne kan bestilles, siger Steen Demskov.

I anledningen af Carl Ras' fødselsdag følger værktøjsgrossisten op med endnu et håndværkerevent i alle butikker og online torsdag den 31. august.

- Vi forventer, det bliver lige så stort som sidste år, hvor vi i anledningen af vores 90-års fødselsdagsmesse blev lagt ned af glade håndværkskunder, der fik mulighed for at gøre en god handel, siger Steen Demskov.

-dc

30/5 2023
  • Værktøjsproducent ryster posen i toppen

    Værktøjsproducent ryster posen i toppen

    vaerktoej-arbejdstoej ›Ny direktør for Jydsk Værktøj bliver Jesper Batsberg, der får det samlede ledelsesansvar, mens Kjeld Thomsen fremover retter sit primære fokus mod salg, kunder og markedsudvikling
  • Stjal værktøj for 50,000 kroner

    Stjal værktøj for 50,000 kroner

    byggeri ›
  • Forsikring dækker ikke ved indbrud i nøgleboks

    Forsikring dækker ikke ved indbrud i nøgleboks

    entreprenoer ›Billige nøglebokse med kodehjul er stadig udbredte på byggepladser og hos virksomheder. Men den billige løsning kan koste dyrt, for forsikringsselskaberne har strammet kravene
  • EU-Kommissionen dumper 82 procent af testede sikkerhedssko fra otte lande

    EU-Kommissionen dumper 82 procent af testede sikkerhedssko fra otte lande

    vaerktoej-arbejdstoej ›I testen blev der både konstateret ringe modstandsdygtighed, dårlige antistatiske egenskaber og mangelfuld dokumentation
  • Lemvigh-Müller udvider i Østjylland

    Lemvigh-Müller udvider i Østjylland

    vaerktoej-arbejdstoej ›Grossisten har netop fejret åbningen af to nye butikker i hhv. Aarhus Nord og Skanderborg, som giver lokale håndværkervirksomheder adgang til et endnu bredere sortiment og flere services inden for el, vvs og værktøj
  • Husk sikkerheden i varmen

    Husk sikkerheden i varmen

    byggeri ›Sommeren har været varm, og det kan være fristende at slippe af med noget af den varmeste beklædning, mens man er på arbejde. Men husk sikkerheden, lyder opfordringen til landets bygge- og håndværksvirksomheder
  • Jydske værktøjsleverandører slås sammen under et

    Jydske værktøjsleverandører slås sammen under et

    vaerktoej-arbejdstoej ›Med Carl Ras Gruppen i ryggen samles Jydsk Værktøj og Nordjydsk Værktøjssalg under et navn. Sammenlægningen kombinerer lokal forankring med adgang til stærke kompetencer, større ressourcer og et tættere samarbejde på tværs
  • Registrering og tracking skal gøre livet surt for de langfingrede

    Registrering og tracking skal gøre livet surt for de langfingrede

    vaerktoej-arbejdstoej ›Ti tyverier sker fra varebiler hver dag – og mange håndværksvirksomheder kæmper med manuel registrering, mangelfuld sporbarhed og tidskrævende dokumentation. Det vil SaaS-virksomhederne EG og Keatech gøre op med gennem et nyt samarbejde