Med Nuron vil Hilti vende op og ned på det hele Journalister og influencers for hele Nordeuropa blev introduceret til Nuron i Manchester, hvor Hiltis engelske hovedkontor ligger. Her var BygTek repræsenteret. Fotos: Kim Anker.

Med Nuron vil Hilti vende op og ned på det hele

En stærkt opgraderet værktøjsportefølje og et intelligent og multikompatibelt 22 volts batteri, der passer til det hele. Det er, hvad Hilti lover med lanceringen af Nuron, som er et opgør med ledningsdrevet værktøj, og som snart kan bestilles i Danmark

Af Daniel Christensen

En håndværker borer et køkkenskab op i sit hjem med en akku boremaskine. Bagefter tager han batteriet ud, lader det op og tager det med på arbejde dagen efter, hvor han sætter det i sit ledningsfrie trykluftsbor.

Det kan lyde skørt, men i teorien er det ikke ret langt fra den virkelighed, Hilti vil skabe med introduktionen af sin nye værktøjs- og batteriserie, Nuron; 72 forskellige slags værktøj i alle størrelser fra skruemaskine til 20 kg borhammer, som alle er kompatible med det samme batteri.

Under hashtagget #uncompromise introducerede Hilti i torsdags journalister og influencers fra hele Nordeuropa til den nye produktportefølje med bimlende lysshow, fyrværkeri og Survivors ‘Eye of the Tiger’ på playlisten i en stor hal i Manchester. 

Hiltis ledelse forklarede, at med Nuron er det slut med at skulle gå på kompromis. Man behøver ikke længere skulle vælge mellem stort og lettilgængeligt. Mellem effektivt og ledningsfrit. #uncompromise. 

Datafunktion giver reduceret nedetid
Hvis Nuron holder, hvad Hiltis ledelse lover, er der tale om en total forandring af den måde, man tænker værktøj på. Først og fremmest er det et stort skridt på vejen mod en ledningsfri fremtid. 

Og så har batteriet på 22 volt en lang række af innovative egenskaber. Det modstandsdygtige batteri kommer i flere forskellige størrelser og vil i de fleste tilfælde række til mellem en halv og en hel dags arbejde. Det tager en halv time at lade op, og mens det sidder i opladeren, uploader det en række relevante data til en cloudfunktion, som kan tilgås via mobil eller computer. 

De indsamlede data omfatter oplysninger om bl.a. værktøjets brugstid, værktøjets primære anvendelse, batteriets opladningssted og batteriets tilstand. Sammen med Hiltis Fleet Management funktion kan oplysningerne bl.a. bruges til optimeret brug og reduceret nedetid.

Mere sikkert at gå på arbejde
Selve værktøjet er også blevet opgraderet markant. Især når det kommer til sikkerhed. Værktøjets vibrationer er stærkt reduceret, og mindre værktøj til at skære i træ eller bore i beton har en støvsugerfunktion, der suger op til 95 % af alle støvpartikler ind i en lille indbygget æske, som nemt kan tømmes. Til større værktøjer kan man tilkoble en støvsuger-rygsæk. 

Alle boremaskiner har Hiltis velkendte Active Torque Control, der beskytter leddene mod tilbageslag. Systemet er blevet opgraderet, så det er tredimensionelt, når man eksempelvis bruger en vinkelsliber. Det betyder, at der slukkes for værktøjet, og skivebremsen aktiveres, når der sker en pludselig, ukontrolleret bevægelse i en hvilken som helst retning. 

Og så er mange af de nye værktøjer udstyret med Hiltis SensTech, der registrerer, når førerens hånd slipper værktøjet, eksempelvis hvis man taber det, hvorefter den elektriske bremse straks aktiveres. 

I USA har de allerede fået lov at stifte bekendtskab med Nuron, og nu er turen kommet til Danmark. Mens enkelte større virksomheder allerede har fået mulighed for at bestille den nye serie, gør Hilti Nuron bredt tilgængeligt i oktober og forventer at kunne levere det nye værktøj senest på den anden side af nytår.

22/8 2022
  • Værktøjsproducent ryster posen i toppen

    Værktøjsproducent ryster posen i toppen

    vaerktoej-arbejdstoej ›Ny direktør for Jydsk Værktøj bliver Jesper Batsberg, der får det samlede ledelsesansvar, mens Kjeld Thomsen fremover retter sit primære fokus mod salg, kunder og markedsudvikling
  • Stjal værktøj for 50,000 kroner

    Stjal værktøj for 50,000 kroner

    byggeri ›
  • Forsikring dækker ikke ved indbrud i nøgleboks

    Forsikring dækker ikke ved indbrud i nøgleboks

    entreprenoer ›Billige nøglebokse med kodehjul er stadig udbredte på byggepladser og hos virksomheder. Men den billige løsning kan koste dyrt, for forsikringsselskaberne har strammet kravene
  • EU-Kommissionen dumper 82 procent af testede sikkerhedssko fra otte lande

    EU-Kommissionen dumper 82 procent af testede sikkerhedssko fra otte lande

    vaerktoej-arbejdstoej ›I testen blev der både konstateret ringe modstandsdygtighed, dårlige antistatiske egenskaber og mangelfuld dokumentation
  • Lemvigh-Müller udvider i Østjylland

    Lemvigh-Müller udvider i Østjylland

    vaerktoej-arbejdstoej ›Grossisten har netop fejret åbningen af to nye butikker i hhv. Aarhus Nord og Skanderborg, som giver lokale håndværkervirksomheder adgang til et endnu bredere sortiment og flere services inden for el, vvs og værktøj
  • Husk sikkerheden i varmen

    Husk sikkerheden i varmen

    byggeri ›Sommeren har været varm, og det kan være fristende at slippe af med noget af den varmeste beklædning, mens man er på arbejde. Men husk sikkerheden, lyder opfordringen til landets bygge- og håndværksvirksomheder
  • Jydske værktøjsleverandører slås sammen under et

    Jydske værktøjsleverandører slås sammen under et

    vaerktoej-arbejdstoej ›Med Carl Ras Gruppen i ryggen samles Jydsk Værktøj og Nordjydsk Værktøjssalg under et navn. Sammenlægningen kombinerer lokal forankring med adgang til stærke kompetencer, større ressourcer og et tættere samarbejde på tværs
  • Registrering og tracking skal gøre livet surt for de langfingrede

    Registrering og tracking skal gøre livet surt for de langfingrede

    vaerktoej-arbejdstoej ›Ti tyverier sker fra varebiler hver dag – og mange håndværksvirksomheder kæmper med manuel registrering, mangelfuld sporbarhed og tidskrævende dokumentation. Det vil SaaS-virksomhederne EG og Keatech gøre op med gennem et nyt samarbejde