Ny bore- og skæreskum til opgaver på lodrette fladerVed boring på lodrette flader løber en almindelig skæreolie hurtigt af – det gør det nye Cut+Cool bore- og skæreskum ikke.

Ny bore- og skæreskum til opgaver på lodrette flader

Würth Danmark introducerer nu en ny Cut+Cool bore- og skæreskum til alle typer af metalbearbejdning, der giver effektive arbejdsgange med optimal smøring på især lodrette flader

Udover at være optimal til lodrette flader udmærker Cut+Cool bore- og skæreskum fra Würth sig ved at have en høj køleevne. Og netop fordi skummet ikke løber af, giver det en effektiv boring hver gang. Derfor hedder skæreskummet Cut+Cool.

– Det nye Cut+Cool bore- og skæreskum er højaktivt og højtydende og forebygger varmeudviklingen under boringen, fordi skæreskummet trækkes med ind i hullet, hvor der er brug for den høje køleevne. Det betyder, at smøringen er optimal under hele processen, og at boret er nemmere at få igennem metallet, produktionsansvarlig Jan Blaabjerg Astrup, Würth.

Effektiv arbejdsgang
Udfordringen med traditionel skæreolie, der løber af emnet betyder også, at det er nødvendigt at tilføre skæreolie hyppigt, hvilket øger forbruget og besværliggør arbejdsgangene.

– Den nye bore- og skæreskum har høj vedhæftningsevne og skal derfor kun tilføres få gange sammenlignet med traditionel skæreolie. Cut+Cool bore- og skæreskum bliver, hvor det skal og er derfor ekstremt drøjt i brug, forklarer Jan Astrup.

– Det betyder, at effektiviteten øges væsentligt, og det har positiv effekt på produktiviteten på især større montageopgaver, tilføjer han.

Nem håndtering
Set i forhold til både skæreolie og –pasta er det nye Cut+Cool bore- og skæreskum meget let at håndtere både under og efter opgaven.

– Man kan også få skærepasta til lodrette opgaver, men her opstår der let det problem, at spåner og skidt fra boringen ender på penslen og dermed i skærepastaen. Det undgår man fuldstændigt ved at anvende vores nye bore- og skæreskum. Samtidig er det nemt at vaske resterne af skummet væk med vand, når opgaven er udført. Produktet er desuden delvist biologisk nedbrydeligt og indeholder hverken svovl, tungmetaller eller harpiks. På den måde kan man gøre miljøet en tjeneste, fordi det ikke er nødvendigt med yderligere kemi til at rengøre emnet efterfølgende, forklarer Jan Blaabjerg Astrup.

- kj

29/4 2014
  • Værktøjsproducent ryster posen i toppen

    Værktøjsproducent ryster posen i toppen

    vaerktoej-arbejdstoej ›Ny direktør for Jydsk Værktøj bliver Jesper Batsberg, der får det samlede ledelsesansvar, mens Kjeld Thomsen fremover retter sit primære fokus mod salg, kunder og markedsudvikling
  • Stjal værktøj for 50,000 kroner

    Stjal værktøj for 50,000 kroner

    byggeri ›
  • Forsikring dækker ikke ved indbrud i nøgleboks

    Forsikring dækker ikke ved indbrud i nøgleboks

    entreprenoer ›Billige nøglebokse med kodehjul er stadig udbredte på byggepladser og hos virksomheder. Men den billige løsning kan koste dyrt, for forsikringsselskaberne har strammet kravene
  • EU-Kommissionen dumper 82 procent af testede sikkerhedssko fra otte lande

    EU-Kommissionen dumper 82 procent af testede sikkerhedssko fra otte lande

    vaerktoej-arbejdstoej ›I testen blev der både konstateret ringe modstandsdygtighed, dårlige antistatiske egenskaber og mangelfuld dokumentation
  • Lemvigh-Müller udvider i Østjylland

    Lemvigh-Müller udvider i Østjylland

    vaerktoej-arbejdstoej ›Grossisten har netop fejret åbningen af to nye butikker i hhv. Aarhus Nord og Skanderborg, som giver lokale håndværkervirksomheder adgang til et endnu bredere sortiment og flere services inden for el, vvs og værktøj
  • Husk sikkerheden i varmen

    Husk sikkerheden i varmen

    byggeri ›Sommeren har været varm, og det kan være fristende at slippe af med noget af den varmeste beklædning, mens man er på arbejde. Men husk sikkerheden, lyder opfordringen til landets bygge- og håndværksvirksomheder
  • Jydske værktøjsleverandører slås sammen under et

    Jydske værktøjsleverandører slås sammen under et

    vaerktoej-arbejdstoej ›Med Carl Ras Gruppen i ryggen samles Jydsk Værktøj og Nordjydsk Værktøjssalg under et navn. Sammenlægningen kombinerer lokal forankring med adgang til stærke kompetencer, større ressourcer og et tættere samarbejde på tværs
  • Registrering og tracking skal gøre livet surt for de langfingrede

    Registrering og tracking skal gøre livet surt for de langfingrede

    vaerktoej-arbejdstoej ›Ti tyverier sker fra varebiler hver dag – og mange håndværksvirksomheder kæmper med manuel registrering, mangelfuld sporbarhed og tidskrævende dokumentation. Det vil SaaS-virksomhederne EG og Keatech gøre op med gennem et nyt samarbejde