Byg terrasse med god samvittighed
Superwood lancerer miljøvenligt imprægnerede terrassebrædder i gran fra bæredygtige skove
Efter adskillige års forskning og udvikling forud for lanceringen af træprofiler, introducerer Superwood nu også terrassebrædder, der er imprægneret miljøvenligt. Med den patenterede metode bliver træet gennemimprægneret helt ind til kernen, og man kan derfor bearbejde træet uden at blotte uimprægnerede områder.
- Mange håndværkere har efterspurgt terrassebrædder i imprægneret træ, der både er fra bæredygtigt skovbrug og imprægneret på en miljøvenlig måde. Derfor har vi udviklet et stabilt produkt, som vi også har testet i forhold til styrke og holdbarhed, siger Ole Dalsgård Nielsen, adm. direktør i Superwood.
Nemt at håndtere
Superwood er nordisk gran fra bæredygtigt skovbrug i Skandinavien, hvor der føres streng kontrol med fældning og genplantning. Miljøvenligheden betyder også, at affaldstræet kan bortskaffes som almindeligt brændbart affald.
For håndværkerne er Superwoods terrassebrædder nemme at håndtere,
fordi træet ved leveringen er tørt. Samtidig er det lyst, og kan derfor også males med lyse farver, selv med hvide og transparente farver. Træet behøver ikke grunding mod råd og svamp ved overfladebehandling i forbindelse med montage, ligesom træet ikke nedbryder befæstigelsen.
Superwood terrassebrædder er lidt dyrere end traditionel trykimprægneret træ, men på niveau med lærk og væsentligt billigere end tropiske træsorter, der også anvendes til terrasser.
-los