Første spadestik i Halsskov Havn

Første spadestik i Halsskov Havn

Efter forsinkelse i miljøbehandlingen ventes snarlig byggestart for ny bydel i DSB´s tidligere færgelejer

Myndighedernes miljøbehandling forsinker byggestart, men nu styres der mod fest og første spadestik til milliardprojektet Halsskov Maritime By i løbet af eftersommeren. De første boliger ventes klar til indflytning omkring årsskiftet.

Slagelses borgmester, Lis Tribler(S) havde sagt ja til at tage det første spadestik, og programmet for en festlig dag på den gamle bilfærgehavn ved Halsskov var fastlagt. Men nu er det bestemt at flytte byggestarten på første etape af det omfattende bolig- og erhvervsprojekt, Halsskov Maritime By, til en endnu ikke fastsat dato i eftersommeren.

Lis Tribler vil dog stadig tage det første spadestik, og festplanerne ændres der ikke ved, forsikrer direktør Thomas Lund Hansen, Lund Gruppen i Odense, der står for det store byggeprojekt med 600-700 boliger plus restaurationer, butikker og kontorer m.v. til en samlet anlægssum på over to milliarder kroner.

Startdatoen må flyttes, fordi teknisk forvaltning hos Slagelse Kommune forlangte yderligere undersøgelser og dokumentation i forbindelse med en mindre olieforurening på grundstykket, der støder op til arealet, hvor første afdeling af Halsskov Maritime By opføres. Det drejer sig om den såkaldte Kanalby med 12 huse i 2,5 etager til en samlet byggesum på 40 millioner kroner. Husene opføres langs en 700 meter lang og 14 meter bred, gravet kanal, der i begge ender munder direkte ud i Storebælt.

- På området, der støder op til vores, lå der for år tilbage et tankanlæg, og herfra er der sivet en beskeden mængde olie ind under det areal, vi skal til at bygge på. Vi havde taget højde for en mulig forurening i faktisk større størrelsesorden, så i sig selv er det ikke noget problem, lyder det fra Thomas Lund Hansen.

- Forsinkelsen opstår i teknisk forvaltning, men her fra os skal der ikke lyde bebrejdelser. Det er en af Danmarks største og mest komplekse byggesager, der skal håndteres, og først ved årsskiftet overgik miljøbehandling til kommunerne, så den helt nye organisation hos teknisk forvaltning skal lige have tid til at finde sig til rette, siger Thomas Lund Hansen.

- Vi har et fantastisk godt samarbejde med Slagelse Kommune omkring Halsskov Maritime By, og der er ingen ’hard feelings’ på grund af forsinkelsen. Det positive er, at sommerferien ikke skærer byggeprojektet over i to, og at stabene her hos Lund Gruppen, hos Arkitektfirmaet C.F. Møller, hos ingeniørfirmaet Rambøll og hos ejendomsmægleren, Nybolig i Korsør, nu kan se frem til en mere stilfærdig højsommer, end hvis byggeriet i Halsskov og salgsarbejdet for husene kørte for fuld kraft, forklarer Thomas Lund Hansen.

Med udskydelsen af byggeriet må også ibrugtagningsdatoen for de færdige huse holde flyttedag. Thomas Lund Hansen forventer, at de første huse står klar til indflytning omkring årsskiftet, men en præcis dato vil han helst ikke låse sig fast på.

Projektet med at omdanne den gamle færgehavn til et enestående bolig- og erhvervsområde landede efter offentligt udbud hos Halsskov Maritime By A/S, et selskab i familievirksomheden Lund Gruppen i Odense. Områder har ligget ubenyttet hen, siden juni 1989, da vejforbindelsen over Storebælt blev taget i brug.

Halsskov Maritime By er et af Danmarks største, private byggeprojekter. Ambitionen er at skabe en bebyggelse, hvor husene, det færgehistoriske, havet og den imposante nabo, Storebæltsbroen med tilhørende landanlæg, udgør en harmonisk og samtidig visuelt markant helhed.

Principielt består Halsskov Maritime By af tre hovedafsnit, Kanalbyen, Udsigtsbyen med bebyggelse op til 11 etager, og Husbådbyen med flydende huse designet af C.F. Møller. Det hele komponeres sammen ved hjælp af broer, promenader, pladser, de højtliggende moler og områder med havnebad, vandlounge, forretninger, spisesteder samt formentlig hotel, småvirksomheder og kontorejendom som randbebyggelse.

- nn

9/6 2008
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød