Nedslidt ‘Sjak’ er nu et slaraffenland for unge

Nedslidt ‘Sjak’ er nu et slaraffenland for unge

Institutionen til de vanskeligt stillede unge på Nørrebro er blevet seriøst renoveret

Den selvejende institution Sjakket, der arbejder med vanskeligt stillede unge, har fået renoveret sin gamle ejendom på Skaffervej i Nordvest-kvarteret i København. Med renoveringen har den gamle industribygning fået en dynamisk og farverig fremtoning, der både passer fint til Sjakkets ånd og til de unge brugeres kulturelle ønsker og behov. Indvielsen finder sted mandag den 26. november i tidsrummet 11.30-14.

Indvielsen markerer afslutningen på en omfattende renovering af den gamle industribygning fra 1938, som var blevet nedslidt og decideret usund at opholde sig i for Sjakkets personale og brugere.

Leder af Sjakket, Khosrow Bayat, siger:

- Vi er meget tilfredse med resultatet. Både de unge og personalet har nu fået de bedste fysiske rammer, som vi ser frem til at kunne bruge. Der er skabt rigtigt gode muligheder for sports- og musikaktiviteter, der vil være en vigtig del af vores undervisning på Sjakket”.

Både åbent og lukket

Efter totalrenoveringen fremstår bygningen indvendigt som et slaraffenland for de unge. F.eks. er der oprettet en mulithal, som kan benyttes både af Sjakket og lokale institutioner og kvarterets unge - ikke mindst fra den nærliggende Mjølnerparken. Udvendigt fremtræder bygningen stadig som en klassisk industriejendom med sin karakteristiske dobbeltbuede tagkonstruktion – den eneste tilføjelse på ydresiden er således et musikstudie, en lang, rød container, som danner en ”bro” mellem de to haller.

Målet med renoveringen af ejendommen har været at skabe et projekt, der kunne understøtte Sjakkets særlige rolle i bydelen. Et sted, der både er åbent for lokalområdet og samtidig i en vis forstand lukket som en god base for Sjakket og de unge.

Sjakket bliver betragtet som en af Københavns rå oaser og har haft stor betydning for mange unge menneskers liv siden sin opstart i 1991. I dagtimerne fungerer det som en skole for de unge, der også får mad, lommepenge og lærer om livet og samfundets spilleregler.

Renoveringsarbejdet er forestået af PLOT Arkitekter og rådgivningsfirmaet Birch & Krogboe i et tæt samarbejde med Sjakket selv. Bag finansieringen af projektet står fondene Realdania, Lokale- og Anlægsfonden, Egmont Fonden, Sygekassernes Helsefond, Velux Fonden samt Københavns Kommune.

-tibu

26/11 2007
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød