Ny superligaklub sponsoreres af træproducentMoelven Danmark A/S ser ligheder mellem talentarbe

Ny superligaklub sponsoreres af træproducent

Moelven Danmark A/S indgår sponsoraftale med Lyngby Boldklub, der er rykket op i SAS Ligaen

Sponsoraftale giver Moelven Danmark A/S en ny mulighed for at opnå forøget synlighed omkring virksomhedens produkter og værdier i forbindelse med oprykningen til SAS Ligaen og dermed tv-transmissioner og øget fokus på klubben.

Samarbejdet betyder samtidig, at Moelven Danmark A/S bliver en del af det talent- og ungdomsarbejde, som Lyngby Boldklub er kendt for.

- I forbindelse med aftalens indgåelse har der fra begge parters side været lagt stor vægt på, at de to organisationers værdisæt og personkemi matchede 100%. Dermed er grundlaget skabt for, at såvel Lyngby Boldklub som Moelven Danmark A/S får størst mulig positiv effekt ud af samarbejdet, udtaler adm. dir. Michael Helmershøj fra Moelven Danmark A/S.

Succes i dansk fodbold trods konkurs

Lyngby Boldklub blev etableret i 1921 og har siden da udviklet sig til at være en af de mest traditionsrige klubber i dansk fodbold. Gennem tiderne er det blevet til to danmarksmesterskaber og tre pokalsejre.

Lyngby Boldklub er samtidig placeret på en flot 11. plads på top 20 over de klubber, der har spillet i den bedste række siden 1927.

Succesen fik dog et pludseligt knæk, da klubben blev erklæret konkurs den 21. december 2001 og efterfølgende degraderet til Danmarksserien.

På baggrund af en stor portion frivilligt arbejde er det på bare seks år lykkedes at vende klubben fra et konkursbo til en overskudsgivende forening og fodboldklub, der er kendetegnet ved et gennemgribende talent- og udviklingsarbejde, der er præmieret af DBU, og som på rekordtid har bragt klubben tilbage i dansk fodbolds fornemmeste række.

Talentudvikling er nøgleordet

- Et udpræget fællestræk hos Lyngby Boldklub og Moelven Danmark A/S er den måde, vi ser på talent og medarbejderudvikling. Begge organisationer er stærkt team-baserede, og vi udvikler og oplærer selv vores spillere og medarbejdere. Det giver et godt grundlag for en stærk organisation, hvor alle har den indstilling, at man skaber resultaterne sammen med kollegaerne. På den måde kommer virksomheden også til at stå stærkere på sigt, da ”korpsånden” og kulturen bliver helt unik, siger Michael Helmershøj.

Et samarbejde med perspektiver

Også i Lyngby Boldklub har man store forventninger til samarbejdet.

- Jeg er overbevist om, at vores fælles værdier og tilgang til det at drive og udvikle en organisation, er det ideelle grundlag for at skabe et positivt, langvarigt samarbejde med nogle resultater, der lægges mærke til, siger Lyngby Boldklubs salgs- og marketingchef Carsten Beese.

Michael Helmershøj er enig:

- Grundlaget er klart tilstede. Nu består den fælles opgave i at udnytte synergierne og i fællesskab skabe nye resultater for både Lyngby Boldklub og Moelven Danmark A/S. Vi glæder os meget til det fremtidige samarbejde – både omkring Lyngbys deltagelse i SAS Ligaen, men i lige så høj grad omkring videreudviklingen af det flotte ungdoms- og talentarbejde i klubben.

I aftalen er indskrevet en option på forlængelse.

- los

3/8 2007
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød