Plast på facaden

Holdningsændring og unikke egenskaber gør plastmaterialer synlige i byggeriet.

Af Niels Nielsen

Der anvendes tonsvis af plast og andre kunststoffer i byggeriet. Langt det meste er dog ikke umiddelbart synligt som rør og isolering omkring ledninger, støbt ind i fundamentet eller skjult i installationsskakte.

Anvendes plastmaterialerne som synlige bygningsdele er det typisk for at eftergøre traditionelle byggematerialer som i vinduer eller tagrender.

Det gøres der dog op med i flere nye danske byggerier, hvor plastmaterialer anvendes for sine særlige egenskaber til et nyskabende arkitektonisk udtryk.

- Der er flere forskellige årsager til at plast-produkterne bliver mere synlige i byggeriet i disse år, forklarer Peter Skov, direktør i Plastindustrien.

- Dels er der sket end holdningsændring blandt specielt yngre arkitekter og designere, der ikke længere ser på plastmaterialer med samme skepsis, som det ofte tidligere har været tilfældet

- Plast og specielt komposit-produkterne opfattes som et nutidigt materiale med unikke egenskaber som transparens og lethed kombineret med stor styrke, der giver nye muligheder for formgivningen, fortæller Peter Skov.

- Plast er ikke længere et materiale, der anvendes for at efterligne andre materialer, men fordi det udtrykker nogle værdier i sig selv, der passer til tiden.

Plast og glasfibre

Et af de nybyggerier, hvor anvendelse af plastprodukter er mest markant, er ved opførelsen af plastkompositproducenten Fiberlines Composites nye fabriksbyggeri ved Middelfart. Bygningen er et udstillingsvindue for de nye muligheder plastkomposit giver i byggeriet.

Blandt andet en speciel facade-plade, der er fremstillet af hærdeplast, forstærket med glasfibertråde, og som tillader lyset at trænge igennem. Derudover er også vinduesprofiler og trapper er udført med profiler i plastkomposit.

Blå polyester

Også de udenlandske arkitekter, som i disse år bygger i Danmark har udfordret traditionelle danske byggematerialer med kunststofmaterialer på facaden.

Det kan opleves på Danmarks Radios nye koncertsal i Ørestad af den franske arkitekt Jean Nouvel, der når den står færdig, afsluttes yderst med en blå polyester fiberdug belagt med et tyndt lag pvc, som forhindrer farven i at blegne. Den blå skærm er cirka 50 procent åben og fungerer udover som solafskærmning også som et lærred, hvorpå der kan projekteres billeder og film op på. Polyester-dugen er monteret med snore på store metalrammer.

Acryltræ

Det nye boligområde på den tidligere Ringsted Kaserne er et af de områder hvor der eksperimenteres med boligbyggeriet. Det gælder også facadeudtrykket, hvor Dorte Mandrup Arkitekter til facaden på rækkehusbebyggelsen Skansen har anvendt den spansk producerede facadeplade Prodema Baq+.

Det ligner krydsfiner og er det også; men så alligevel heller ikke helt. Pladens kerne er af højtrykslaminat, der er belagt med et tyndt lag finer og yderst beskyttet af en særlig acryl-belægning, der giver husets overflade en særlig glød. Pladen fås op til brandklasse 1 og tåler kraftige kemiske rengøringsmidler til fjernelse af f.eks. graffiti.

Polycarbonat

Idræts- og kulturhuset Prismen på Amager er et af den mest gennemførte eksempler byggerier, hvad angår kunststof-materialer på facaden. Selvom facadematerialet langt fra er nyt er det sjældent, at en bygnings facader såvel som tag er beklædt helt med plader af polycarbonat, der traditionelt anvendes til ovenlyskupler. Det er Dorte Mandrup Arkitekter sammen tyske B&K + Arno Brandlhuber, der har udformet den nyskabende idrætshal.