Tagpap skal ikke blot være CE-mærket

Før tagpap anvendes bør man kende reglerne for CE-mærkning, brandspecifikation og produktkrav

Af Louise Strøbech

Siden tagpap blev krævet CE-mærket fra den 1. september 2006, har der fejlagtigt været folk i både trælast- og byggebranchen, der tror, at CE-mærkningen af byggematerialer er et kvalitetsmærke.

Det er det ikke, oplyser man fra Tagpapbranchens Oplysningsråd, TOR. CE-mærkningen sikrer, at produktets egenskaber er dokumenteret, men i de fleste produktstandarder stilles der ingen eller få krav til selve egenskaberne, som for eksempel vandtæthed eller den rette brandspecifikation. CE-mærkningen er derfor kun et udtryk for, at produktet må sælges - men ikke at det nødvendigvis må anvendes i Danmark

- Også politikerne tror fejlagtigt, at når noget bare er CE-mærket, så er det alle tiders. Men hvert land er nødt til at opstille yderligere krav alligevel, for at det kan bruges. CE-mærket er ikke et kvalitetsstempel, men kun et handelsmærke, forklarer Tommy Bunch-Nielsen, direktør for TOR.

Bør opfylde kravene frivilligt

TOR har på baggrund af erfaringer gennem mere end 25 år, opstillet relevante produktkrav, som godt nok er frivillige, men som oplysningsrådet opfordrer til at producenterne følger for at sikre, at den gode kvalitet i tagpaptage opretholdes.

TORs krav er tilpasset danske klimaforhold og den danske måde at udforme tagpaptage på.

Overpap skal passe til underpap

I forhold til brandklassifikation for tagpapprodukter er det vigtigt at sikre sig, at tagpappen er mærket med klassifikationen der hedder Broof (t2), som anvendes i de nordiske lande.

En brandklassifikation er dog ikke produktspecifik, men handler om den samlede løsning, og det er derfor vigtigt at bruge overpap, der passer til den type underpap, der er benyttet, for at den samlede løsning lever op til brandklassifikationen.

Problemet med brandsikringen er, at nogle producenter lægger deres brandsikring i form af glasfilt i overpappen, mens andre lægger den i underpappen.

louise@odsgard.dk

Billedtekst: Helt flade tage bygget i 1960’erne og 70’erne blev et problem i 1980’erne. I dag skal flade tage hælde 2,5 cm per løbende meter, og da tagpap i dag er af langt bedre kvalitet, giver det nye muligheder for flade tage. Foto: Niels Nielsen